Salme 39

1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.

Kathutkung: Devit Lawk hoi boehai ka payon hoeh nahanelah, kai teh ka kâhruetcuet han. Tamikathoutnaw ka hmalah ao awh lahun nah, ka pahni ka moum han telah ka ti.

2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.

Lawk dei laipalah duem ka o. Hawinae boehai dei laipalah duem ka o teh, ka lung hoehoe a mathoe.

3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.

Ka lungthin teh ka thung vah a kâan. Luepluep ka pouk lahun nah, hmai a kak. Hat toteh, ka kâko hoi lawk ka dei.

4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.

BAWIPA ka thayounnae ka panue thai nahan, ka poutnae na panuek sak haw. Ka hringnae hnin hai na panuek sak haw.

5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.

Bokheiyah, ka hringyung heh khap touh dueng na sak teh, ka kumnaw hai na hmalah, banghai bang hoeh lah doeh ao.

6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)

Tami pueng teh tâhlip patetlah doeh koung a loum awh. Banghai bang hoeh e doeh a pâlei awh. Hnopai thouk a pâkhueng awh teh, apie lah maw ao han vai tie panuek awh hoeh.

7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.

Bawipa, atu ka panue e heh bang na maw. Nang teh ka ngaihawi e lah na o.

8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.

Kâtapoenae pueng thung hoi na rasat haw, tamipathunaw ni panuikhai hanelah na awm sak hanh.

9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!

Nang teh, kasakkung lah na o dawkvah, ka kâko ka ang laipalah duem ka o.

10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.

Na reknae heh na takhoe pouh leih, na kut hoi hemnae ni koung na raphoe toe.

11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

Taminaw e payonnae hah na yue teh, na rek pawiteh ahriai ni a ca e patetlah, taminaw e taluenae teh, na kahma sak. Atangcalah, tamipueng ahrawnghrang doeh.

12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)

Oe, BAWIPA, ka ratoumnae na thai pouh haw. Ka hramnae lawk koelah, na hnâpakeng haw. Ka mintoenaw patetlah imyin hoi kahlawng ka cet rumram e lah ka o.

13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.

Kaawm toung laipalah, ka khup hoehnahlan vah, ka ko bout a nawm nahanelah, na pasai haw.