Salme 39
1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.
“Katohna chunga chingthei tah in thil bol ing kating, kathusei doh chenga chonseponge. Kavel a Elohim Pathen ginglou ho aumteng kalei kakituh tang ding ahi” tin kei le kei kakihou ve.
2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.
Hinla hitia thipbeh a kaum a thupha jeng jong changkhat cha seilouva kaum chun kalung sunga lung gimna akhoh secheh in ahi.
3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.
Kalunga kagelbe chan in kalung gimna akhoh cheh in, hiti chun seilou in kaum theipon ahi:
4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.
“Yahweh Pakai leiset a kahinkhohi ichan a chom hitam neihin hetsah jing in, kahin nikhohi akisim jinghi neigeldoh sah in, kahin kho iti chom hitam?
5 Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.
Nangin kahinkhov hi ichangeija chom a nasem hitam kakhut phang sangin jong asaojo poi. Nang dingin kahinkho lhum kei jong hi haikhat bou ahi soh tan, Mihem hinkho khat cheh jong hi haikhat cheh bou ahi.”
6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)
Mihem hinkho hi milom kitol bang bep bou ahin, kisah lunggim naho jong hetman lou kah in akichai loi ji tai. Gou ikhol khom un, kon ahin manding ham jong ihe doh ji pouve.
7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.
Hijeh chun Yahweh Pakai hoi a kinep na kakoi ding ham? Nanga bou kakinep na aum e.
8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.
Kaset bolnom na a kon in neihuh doh in, mingol ho neinoise sah hih in.
9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!
Keima na ansung a thipchet in kaum e; imacha jong kasei louding ahi.
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.
Ahinla Yahweh Pakai nei engbol hih in! Nakhut gu dounan kachao lhagam tai.
11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.
Kachonset u suhdih na dia neijep tengu le, kasah lut u chonsetna chu nget in aneh bang in ajun lhaji tan ahi. Tahbeh in mihem khat cheh hi haikhat bou ahi.
12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)
O Yahweh Pakai kataona ngai in lang panpi ngaija kataona neingai pih in! kamit lhi lon nah sah mon koi hih in, ajeh chu keima hi namaljin bou kahin, kema masang a kapu kapa teu bang a kholjin vahle kahi bouve.
13 Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.
Hiche leiset hinkho hi kadalhah a kahin kho abei masang kakipa a kanui kit na din nalung han na, nagim bol na ho toh neichom khen in.
