Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

Dawid dwom. Adesrɛ. Ao Awurade, nka mʼanim wɔ wʼabofuo mu na ntwe mʼaso wɔ wʼabufuhyeɛ mu.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

Wo bɛmma ahwire me mu, na wo nsa adwerɛ me.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Wʼabofuhyeɛ no enti, ahoɔden biara nni me mu; me bɔne enti, me nnompe ahodwo.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

Mʼafɔdie amene me te sɛ adesoa a emu yɛ duru dodo.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Mʼakuro bɔn na aporɔ ɛsiane me bɔne mu agyimisɛm enti.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

Makoto na wɔabrɛ me ase; da mu nyinaa menantenante twa agyaadwoɔ.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

Mʼakyi dompe mu yea boro so: ahoɔden biara nni me onipadua mu.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

Mabrɛ na mapɛkyɛ koraa. Mʼakoma mu yea ma me si apinie.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

Ao Awurade, deɛ merehwɛ anim nyinaa da wʼanim; mʼapinisie nhintaa wo.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

Mʼakoma bɔ paripari, na mʼahoɔden asa mpo mʼaniwa aduru sum.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

Mʼapirakuro enti me nnamfonom ne mʼayɔnkofoɔ mmɛn me; mʼafipamfoɔ twe wɔn ho firi me ho.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

Wɔn a wɔpɛ sɛ wɔkum me no sum me mfidie, wɔn a wɔpɛ sɛ wɔha me no di me sɛeɛ ho nkɔmmɔ. Ɛda mu nyinaa wɔdwene nnaadaasɛm ho.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

Mete sɛ ɔsotifoɔ a ɔnte asɛm, mete sɛ mumu a ɔntumi nkasa.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Mayɛ sɛ obi a ɔnte asɛm, deɛ nʼano ntumi mma mmuaeɛ.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Ao Awurade, meretwɛn wo; Ao Awurade me Onyankopɔn, wobɛgye me so.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

Mekaa sɛ, “Mma wɔn ani nnye; anaa mma wɔnhoahoa wɔn ho wɔ me nan a awatiri no enti.”

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

Mereyɛ mahwe ase, na me yea da so wɔ me mu.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

Meka me mfomsoɔ kyerɛ; me bɔne hyɛ me so.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

Bebree na wɔyɛ mʼatamfoɔ; wɔn a wɔtane me kwa no dɔɔso.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

Wɔn a wɔde bɔne tua me papa so ka no bɔ me ahohora ɛberɛ a mereyɛ papa.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

Ao, Awurade nnya me. Ao me Onyankopɔn, nkɔ akyiri!

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Bra ntɛm bɛboa me, Awurade, mʼAgyenkwa. Wɔde ma ɔdwomkyerɛfoɔ no. Yedutun.