< Salme 38 >
1 En Psalme af David; til Ihukommelse.
Salmo de David, digno de memoria. SEÑOR, no me reprendas en tu furor, ni me castigues en tu ira.
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
Porque tus saetas descendieron en mí, y sobre mí ha descendido tu mano.
3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
No hay sanidad en mi carne a causa de tu ira; ni hay paz en mis huesos a causa de mi pecado.
4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
Porque mis iniquidades han sobrepasado mi cabeza; como carga pesada se han agravado sobre mí.
5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
Se pudrieron y se corrompieron mis llagas, a causa de mi locura.
6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
Estoy encorvado, estoy humillado en gran manera, ando enlutado todo el día.
7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
Porque mis caderas están llenas de ardor, y no hay sanidad en mi carne.
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
Estoy debilitado y molido en gran manera; bramo a causa del alboroto de mi corazón.
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
Señor, delante de ti están todos mis deseos; y mi suspiro no te es oculto.
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
Mi corazón está acongojado, me ha dejado mi vigor; y aun la misma luz de mis ojos no está conmigo.
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
Mis amigos y mis compañeros se quitaron de delante de mi plaga; y mis cercanos se pusieron lejos.
12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
Y los que buscaban mi alma armaron lazos; y los que procuraban mi mal hablaban iniquidades, y todo el día meditaban fraudes.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
Mas yo, como si fuera sordo no oía; y estaba como un mudo, que no abre su boca.
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
Fui pues como un hombre que no oye, y que en su boca no tiene reprensiones.
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
Porque a ti, oh SEÑOR, he esperado; tú responderás, SEÑOR Dios mío.
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
Porque dije: Que no se alegren de mí; ni cuando mi pie resbalare, se engrandezcan sobre mí.
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
Porque yo estoy a punto de claudicar, y mi dolor está delante de mí continuamente.
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
Por tanto denunciaré mi maldad; me acongojaré por mi pecado.
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
Porque mis enemigos son vivos y fuertes; y se han aumentado los que me aborrecen sin causa;
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
y pagando mal por bien me son contrarios, por seguir yo lo bueno.
21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
No me desampares, oh SEÑOR; Dios mío, no te alejes de mí.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
Apresúrate a ayudarme, Señor de mi salud.