Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

Salmo de David. Para recuerdo. Yahvé, no me arguyas en tu ira, ni me castigues en tu furor.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

Mira que tengo clavadas tus flechas, y tu mano ha caído sobre mí.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

A causa de tu indignación no hay en mi carne parte sana, ni un hueso tengo intacto, por culpa de mi pecado.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

Es que mis iniquidades pasan sobre mi cabeza, me aplasta el peso de su carga.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Mis llagas hieden y supuran, por culpa de mi insensatez.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

Inclinado, encorvado hasta el extremo, en mi tristeza ando todo el día sin rumbo;

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

mis entrañas se abrasan de dolor, no queda nada sano en mi cuerpo.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

Languidezco abrumado; los gemidos de mi corazón me hacen rugir.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

Señor, a tu vista están todos mis suspiros, y mis gemidos no se te ocultan.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

Palpita fuertemente mi corazón; las fuerzas me abandonan, y aún me falta la luz de mis ojos.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

Mis amigos y compañeros se han apartado de mis llagas, y mis allegados se mantienen, a distancia.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

Me tienden lazos los que atentan contra mi vida; los que buscan mi perdición hablan de amenazas y forman todo el día designios aviesos.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

Yo entretanto, como sordo, no escucho; y soy como mudo que no abre sus labios.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Me he hecho semejante a un hombre que no oye y que no tiene respuesta en su boca;

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

porque confío en Ti, oh Yahvé, Tú responderás, Señor Dios mío.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

Yo he dicho en efecto: “No se alegren a costa mía, y no se ensoberbezcan contra mí al vacilar mi pie.”

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

Pues me encuentro a punto de caer, y tengo siempre delante mi flaqueza,

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

dado que confieso mi culpa y estoy lleno de turbación por mi delito;

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

en tanto que son poderosos los que injustamente me hacen guerra, y muchos los que me odian sin causa.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

Y los que devuelven mal por bien me hostilizan, porque me empeño en lo bueno.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

No me abandones, oh Yahvé; Dios mío, no quieras estar lejos de mí.

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Apresúrate a socorrerme, Yahvé, salvación mía.