Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

Oh Gospod, ne oštevaj me v svojem besu niti me ne karaj v svojem silnem nezadovoljstvu.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

Kajti tvoje puščice trdno tičijo v meni in tvoja roka me boleče pritiska.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Zaradi tvoje jeze na mojem mesu ni zdravja niti ni v mojih kosteh zaradi mojega greha nobenega počitka.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

Kajti moje krivičnosti so presegle mojo glavo, kakor težko breme so zame pretežke.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Moje rane zaudarjajo in so okužene zaradi moje nespametnosti.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

Zaskrbljen sem, silno sem sklonjen, ves dan hodim in žalujem.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

Kajti moja ledja so napolnjena z gnusno boleznijo in zdravja ni na mojem mesu.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

Slaboten sem in boleče zlomljen, vpil sem zaradi nemira v svojem srcu.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

Gospod, pred teboj je vse moje hrepenenje in moje stokanje ni skrito pred teboj.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

Moje srce trepeta, moja moč me zapušča. Glede svetlobe mojih oči, je tudi ta odšla od mene.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

Moji ljubi in moji prijatelji stojijo daleč stran od moje rane in moji sorodniki stojijo daleč stran.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

Tudi tisti, ki mi strežejo po življenju, zame postavljajo zanke in tisti, ki iščejo mojo bolečino, govorijo pogubne stvari in si ves dan domišljajo prevare.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

Toda jaz, kakor gluh človek, nisem slišal in bil sem nem človek, ki ne odpira svojih ust.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Tako sem bil človek, ki ne sliši in v čigar ustih ni opominov.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Kajti vate zaupam, oh Gospod, ti boš uslišal, oh Gospod, moj Bog.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

Kajti rekel sem: » Usliši me, da se ne bi sicer veselili nad menoj. Ko moje stopalo zdrsuje, se poveličujejo proti meni.«

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

Kajti pripravljen sem, da se zaustavim in moja bridkost je nenehno pred menoj.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

Kajti oznanil bom svojo krivičnost, žalosten bom zaradi svojega greha.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

Toda moji sovražniki so živi in oni so močni, in tisti, ki me krivično sovražijo, so pomnoženi.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

Tudi tisti, ki vračajo zlo za dobro, so moji nasprotniki, ker sledim stvari, ki je dobra.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

Ne zapusti me, oh Gospod. Oh moj Bog, ne bodi daleč od mene.

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Podvizaj se, da mi pomagaš, oh Gospod, rešitev moje duše.