Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

Gospode! nemoj me karati u gnjevu svojem, niti me nakazati u jarosti svojoj.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

Jer strijele tvoje ustrijeliše me, i ruka me tvoja tišti.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Nema zdrava mjesta na tijelu mojem od gnjeva tvojega; nema mira u kostima mojim od grijeha mojega.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

Jer bezakonja moja izaðoše vrh glave moje, kao teško breme otežaše mi.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Usmrdješe se i zagnojiše se rane moje od bezumlja mojega.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

Zgrèio sam se i pogurio veoma, vas dan idem sjetan;

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

Jer sam iznutra pun ognja, i nema zdrava mjesta na tijelu mojem.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

Iznemogoh i veoma oslabih, rièem od trzanja srca svojega.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

Gospode! pred tobom su sve želje moje, i uzdisanje moje nije od tebe sakriveno.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

Srce moje jako kuca, ostavi me snaga moja, i vid oèiju mojijeh, ni njega mi nema.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

Drugovi moji i prijatelji moji videæi rane moje otstupiše, daleko stoje bližnji moji.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

Koji traže dušu moju namještaju zamku, i koji su mi zlu radi, govore o pogibli i po vas dan misle o prijevari.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

A ja kao gluh ne èujem i kao nijem koji ne otvora usta svojijeh.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Ja sam kao èovjek koji ne èuje ili nema u ustima svojim pravdanja.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Jer tebe, Gospode, èekam, ti odgovaraj za mene, Gospode, Bože moj!

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

Jer rekoh: da mi se ne svete, i da se ne razmeæu nada mnom, kad se spotakne noga moja.

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

Jer sam gotov pasti, i tuga je moja svagda sa mnom.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

Priznajem krivicu svoju, i tužim radi grijeha svojega.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

Neprijatelji moji žive, jaki su, i (sila) ih ima što me nenavide na pravdi.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

Koji mi vraæaju zlo za dobro, neprijatelji su mi zato što sam pristao za dobrim.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

Nemoj me ostaviti, Gospode, Bože moj! nemoj se udaljiti od mene.

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Pohitaj u pomoæ meni, Gospode, spasitelju moj!