Salme 38
1 En Psalme af David; til Ihukommelse.
He himene na Rawiri, hei whakamahara. E Ihowa, kaua e whakatupehupehu mai ki ahau ina riri koe, kaua ano ahau e pakia ina arita koe.
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
Titi tonu hoki au pere ki ahau: kaha rawa te pehi a tou ringa i ahau.
3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
Kahore he wahi ora o oku kikokiko, na tou riri hoki: kahore ano e ata takoto oku wheua, noku i hara nei.
4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
Kua taupokina iho hoki toku matenga e oku kino: ano he pikaunga taimaha e pehi rawa ana i ahau.
5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
E piro ana oku whiunga, kua pirau i taku mahi poauau.
6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
E whakawiria ana ahau, piko rawa; e tangi haere ana i te roa o te ra.
7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
Kei te tahuna hoki toku hope, kapi tonu: kahore hoki he wahi ora o oku kikokiko.
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
Kua kore oku kaha, maru rawa ahau: hamama ana taku aue i te mamae o toku ngakau.
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
E te Ariki, kei tou aroaro oku hiahia katoa; kahore hoki e ngaro i a koe taku aue.
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
Kihakiha kau toku ngakau, kua hemo toku kaha: me te marama o oku kanohi, kua kore hoki ena oku.
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
Matara noa atu i toku mate te turanga mai o nga tangata i aroha mai ki ahau, o oku hoa hoki; i tawhiti ano oku whanaunga e tu ke mai ana.
12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
E whakatakoto mahanga ana moku te hunga e whai ana i ahau kia whakamatea; he nanakia ano nga kupu a te hunga e rapu ana i te he moku; he whakaaro tinihanga ano a ratou a pau noa te ra.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
Ko ahau ia, i rite ki te turi, kihai i rongo, ki te tangata wahangu, kahore nei e hamamu tona mangai.
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
Na rite tonu ahau ki te tangata kahore nei e rongo, kahore nei he whakatupehupehu i tona mangai.
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
E tumanako nei hoki ahau ki a koe, e Ihowa: ka whakahoki kupu mai ano koe, e te Ariki, e toku Atua.
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
I mea hoki ahau, Kei koa mai ratou ki ahau: ka paheke toku waewae, ka whakahihi ratou ki ahau.
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
Ko ahau hoki, meake kopa, a kei inua tonu i ahau toku pouri.
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
Ka whaki hoki ahau i toku kino, ka pouri mo toku hara.
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
Ko oku hoariri ia hauhau tonu, kaha tonu; kua tokomaha ano te hunga e kino noa ana ki ahau.
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
He hoariri ano ki ahau te hunga e utu ana i te pai ki te kino: moku e whai ana i te pai.
21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
Kaua ahau e whakarerea, e Ihowa, e toku Atua; kei mamao atu koe i ahau.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
Hohoro ki te awhina i ahau, e te Ariki, e toku whakaoranga.
