Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

Ry Iehovà, ko mitrevok’ahy ami’ty fifombo’o; naho ko andilova’o ami’ty fiforoforoa’o.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

Fa mitsamantake amako o ana-pale’oo, vaho manindry ahy ty fità’o.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Tararèñe ty fiaiko te hatorifiha’o, naho po-pijanganañe o taolakoo, ty amy tahikoy.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

Fa nalipo’ o hakeokoo ty lohako, hoe kilankañe mavesatse tsy leoko.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Mantiñe naho miborake o ferekoo ty amy hadagolako.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

Mihohokohoke iraho naho mibokoke, toe mandala lomoñandro.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

Lifo-pihobobohañe ty vaniako, tsy aman-kajangañe ty sandriko.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

Volevole iraho, loho demoke, miñeoñeoñe ty fioremeñan-troko.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

O Talè, fonga añatrefa’o eo ty fisalalàko, naho tsy mietak’ ama’o ty fiselekaiñako.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

Midebodebo ty troko, milesa ty haozarako; naho nieng’ahiko ty hazavà’ o masokoo.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

Ampiesoñe’ i angorosiko o mpiamakoo naho o rañekoo; naho mitrobàke ey o longokoo.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

Nampidreñafe’ o mipay ty fiaikoo fandrike iraho, ikililia’ o mipay hijoy ahikoo, toe ikinia’e hakalitahañe lomoñandro.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

F’ie manahake te giñe, tsy mahatsanoñe iraho, hoe bobo kanao tsy mahasoka-bava.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Eka, manahake ondaty valagìñe, tsy aman-dietse am-palie.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Ihe ry Iehovà ro fisalalàko, toe hanoiñe irehe ry Talè Andrianañahareko.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

Fa inao ty ahy: Tsy mone hirebeke iareo, ke hirengevoke te midorasitse o tombokoo.

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

Toe veka’e hikorovoke iraho, amako lomoñandro ty fanaintaiñako.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

Toe iantofako o hakeokoo; naho lifo-­kasosorañe ty amo tahikoo.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

Fe maozatse naho mahasibeke o rafelahikoo, maro ty malaiñe ahy tsy vente’e,

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

aa kanao valea’iareo raty ty soa, heje’ iareo ty fañorihako ty hasoa.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

Ko mamorintseñ’ ahy ry Iehovà, ko mitotse amako ry Andrianañahareko,

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Malisà hañimb’ ahy ry Talè, Fandrombahañ’ ahy.