Salme 38
1 En Psalme af David; til Ihukommelse.
Zabbuli ya Dawudi, ey’okujjukiza. Ayi Mukama tonnenya ng’okyaliko obusungu, oba okunkangavvula ng’oliko ekiruyi.
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
Kubanga obusaale bwo bunfumise, n’omuggo gwo gunkubye nnyo.
3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
Obusungu bwo bundwazizza nzenna, n’amagumba gange gonna gansagala olw’ebyonoono byange.
4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
Omusango gwe nzizizza guyitiridde, gunzitoowerera ng’omugugu omunene oguteetikkika.
5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
Ebiwundu byange bitanye era biwunya, olw’okwonoona kwange okw’obusirusiru.
6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
Nkootakoota era mpweddemu ensa, ŋŋenda nsinda obudde okuziba.
7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
Omugongo gunnuma nnyo, ne mu mubiri gwange temukyali bulamu.
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
Sikyalimu maanyi era nzenna mmenyesemenyese; nsinda buli bbanga olw’obulumi mu mutima.
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
Mukama, bye neetaaga byonna obimanyi, n’okusinda kwange okuwulira.
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
Omutima gumpejjawejja, amaanyi gampweddemu; n’okulaba sikyalaba.
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
Mikwano gyange ne be nayitanga nabo banneewala olw’amabwa gange; ne bannange tebakyansemberera.
12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
Abaagala okunzita bantega emitego, n’abo abangigganya bateesa okummalawo. Buli bbanga baba bateesa kunkola kabi.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
Ndi ng’omuggavu w’amatu, atawulira; nga kiggala, atayogera.
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
Nfuuse ng’omuntu atalina ky’awulira, atasobola kwanukula.
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
Ddala ddala nnindirira ggwe, Ayi Mukama, onnyanukule, Ayi Mukama Katonda wange.
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
Tobakkiriza kunneeyagalirako, oba okunneegulumirizaako ng’ekigere kyange kiseeredde.
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
Kubanga nsemberedde okugwa, era nga nnumwa buli kiseera.
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
Ddala ddala njatula ebyonoono byange; nnumirizibwa ekibi kyange.
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
Abalabe bange bangi era ba maanyi; n’abo abankyayira obwereere bangi nnyo.
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
Abalabe bange bankyawa olw’okuba omulongoofu, era bwe nkola ebirungi banjogerako ebitasaana.
21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
Ayi Mukama, tonjabulira; tobeera wala nange, Ayi Katonda wange.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
Ayi Mukama Omulokozi wange, yanguwa okumbeera.
