Salme 38
1 En Psalme af David; til Ihukommelse.
psalmus David in rememorationem de sabbato Domine ne in furore tuo arguas me neque in ira tua corripias me
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
quoniam sagittae tuae infixae sunt mihi et confirmasti super me manum tuam
3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
non est sanitas carni meae a facie irae tuae non est pax ossibus meis a facie peccatorum meorum
4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
quoniam iniquitates meae supergressae sunt caput meum sicut onus grave gravatae sunt super me
5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
putruerunt et corruptae sunt cicatrices meae a facie insipientiae meae
6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
miser factus sum et curvatus sum usque ad finem tota die contristatus ingrediebar
7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
quoniam lumbi mei impleti sunt inlusionibus et non est sanitas in carne mea
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
adflictus sum et humiliatus sum nimis rugiebam a gemitu cordis mei
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
Domine ante te omne desiderium meum et gemitus meus a te non est absconditus
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
cor meum conturbatum est dereliquit me virtus mea et lumen oculorum meorum et ipsum non est mecum
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
amici mei et proximi mei adversus me adpropinquaverunt et steterunt et qui iuxta me erant de longe steterunt
12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
et vim faciebant qui quaerebant animam meam et qui inquirebant mala mihi locuti sunt vanitates et dolos tota die meditabantur
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
ego autem tamquam surdus non audiebam et sicut mutus non aperiens os suum
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
et factus sum sicut homo non audiens et non habens in ore suo redargutiones
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
quoniam in te Domine speravi tu exaudies Domine Deus meus
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
quia dixi nequando supergaudeant mihi inimici mei et dum commoventur pedes mei super me magna locuti sunt
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
quoniam ego in flagella paratus et dolor meus in conspectu meo semper
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
quoniam iniquitatem meam adnuntiabo et cogitabo pro peccato meo
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
inimici autem mei vivent et firmati sunt super me et multiplicati sunt qui oderunt me inique
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
qui retribuunt mala pro bonis detrahebant mihi quoniam sequebar bonitatem
21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
non derelinquas me Domine Deus meus ne discesseris a me
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
intende in adiutorium meum Domine salutis meae
