Salme 38
1 En Psalme af David; til Ihukommelse.
Psalmus David, in rememorationem de sabbato. [Domine, ne in furore tuo arguas me, neque in ira tua corripias me:
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
quoniam sagittæ tuæ infixæ sunt mihi, et confirmasti super me manum tuam.
3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
Non est sanitas in carne mea, a facie iræ tuæ; non est pax ossibus meis, a facie peccatorum meorum:
4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
quoniam iniquitates meæ supergressæ sunt caput meum, et sicut onus grave gravatæ sunt super me.
5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
Putruerunt et corruptæ sunt cicatrices meæ, a facie insipientiæ meæ.
6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
Miser factus sum et curvatus sum usque in finem; tota die contristatus ingrediebar.
7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
Quoniam lumbi mei impleti sunt illusionibus, et non est sanitas in carne mea.
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
Afflictus sum, et humiliatus sum nimis; rugiebam a gemitu cordis mei.
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
Domine, ante te omne desiderium meum, et gemitus meus a te non est absconditus.
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
Cor meum conturbatum est; dereliquit me virtus mea, et lumen oculorum meorum, et ipsum non est mecum.
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
Amici mei et proximi mei adversum me appropinquaverunt, et steterunt; et qui juxta me erant, de longe steterunt: et vim faciebant qui quærebant animam meam.
12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
Et qui inquirebant mala mihi, locuti sunt vanitates, et dolos tota die meditabantur.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
Ego autem, tamquam surdus, non audiebam; et sicut mutus non aperiens os suum.
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
Et factus sum sicut homo non audiens, et non habens in ore suo redargutiones.
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
Quoniam in te, Domine, speravi; tu exaudies me, Domine Deus meus.
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
Quia dixi: Nequando supergaudeant mihi inimici mei; et dum commoventur pedes mei, super me magna locuti sunt.
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
Quoniam ego in flagella paratus sum, et dolor meus in conspectu meo semper.
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
Quoniam iniquitatem meam annuntiabo, et cogitabo pro peccato meo.
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
Inimici autem mei vivunt, et confirmati sunt super me: et multiplicati sunt qui oderunt me inique.
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
Qui retribuunt mala pro bonis detrahebant mihi, quoniam sequebar bonitatem.
21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
Ne derelinquas me, Domine Deus meus; ne discesseris a me.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
Intende in adjutorium meum, Domine Deus salutis meæ.]
