Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

[Psalm lal David] O LEUM GOD, nimet kaiyu in mulat lom!

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

Kom kanteyuwi ke pisr nutum, Ac kom puokyuwi.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Ke sripen kasrkusrak lom, nga muta in keok lulap; Monuk nufon mas ke sripen ma koluk luk.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

Nga walomla in sronot lun ma koluk luk, Su arulana toasr nu sik in us.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Kinet keik pusrosr ac kulawi Ke sripen ma lalfon nga oru.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

Nga itungyuki ac kuruweni; Nga mwemelil ke len fon.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

Arulana folla monuk ke mas luk Ac nga apkuran in misa.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

Nga totola ac arulana itungyuki; Insiuk keok na, ac nga sasaola ke ngal luk.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

O Leum, kom etu lah mea nga kena kac; Kom lohng sasao luk nukewa.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

Insiuk kihmkim, ku luk wanginla, Ac mutuk ohkla.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

Mwet kawuk ac mwet tulan luk elos tila tuku apkuran nu yuruk Ke sripen ruf keik; Finne sou luk, elos tila fahsriyu.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

Elos su suk in uniyuwi elos filiya kwasrip nu sik, Ac elos su kena akngalyeyu elos fahk mu elos ac kunausyula. Elos tiana tui in orek pwapa koluk lainyu.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

Nga oana sie mwet sulohngkas — nga tia ku in lohng, Nga oana sie mwet kofla kaskas, na nga tia kaskas.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Nga oana mwet se su tia ku in topuk ma uh Ke sripen el tia ku in lohng.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Tusruktu nga lulalfongi in kom, O LEUM GOD, Kom, Leum God luk, fah topukyu.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

Nikmet lela mwet lokoalok luk in engan ke nga sun mwe ongoiya; Nikmet lela elos in tungak ke nga ikori.

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

Nga apkuran in ikori, Ac nga waiok pacl e nukewa.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

Nga fahkak ma koluk luk; Tuh ma inge oru nga arulana fosrnga.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

Mwet lokoalok luk elos arulana ku in mano; Pukanten mwet srungayu ke wangin sripa.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

Elos su folokin ma koluk ke ma wo Elos lainyu mweyen nga srike in oru ma suwohs.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

Nikmet sisyula, O LEUM GOD; Nikmet fahsr likiyu, God luk.

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Kasreyu inge, O Leum su langoeyu!