Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

Mazmur Daud waktu mempersembahkan kurban peringatan. TUHAN, jangan menghukum aku dalam kemarahan-Mu, jangan menyiksa aku dalam kemurkaan-Mu.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

Panah-Mu menembus melukai tubuhku, tangan-Mu terasa berat menekan aku.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Aku sakit parah karena kemarahan-Mu; tak ada yang sehat pada tubuhku karena dosaku.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

Aku tenggelam dalam banjir kesalahanku, beban dosaku terlalu berat bagiku.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Luka-lukaku bernanah dan berbau busuk, karena aku telah berlaku bodoh.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

Aku tertunduk dan terbungkuk, sepanjang hari aku murung dan sedih.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

Demam membakar tubuhku, tak ada yang sehat pada badanku.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

Aku remuk-redam dan kehabisan tenaga, aku merintih karena hatiku resah.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

TUHAN, Engkau tahu segala keinginanku, keluh kesahku tidak tersembunyi bagi-Mu.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

Jantungku berdebar-debar, tenagaku hilang, mataku sudah menjadi pudar.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

Handai-taulanku menghindar karena penyakitku, bahkan kaum kerabatku menjauhi aku.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

Orang yang ingin membunuh aku memasang jerat bagiku; yang ingin mencelakakan aku mengancam hendak menumpas aku.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

Tetapi aku seperti orang tuli yang tidak mendengar, seperti orang bisu yang tidak bicara.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Sungguh, aku seperti orang yang tidak mendengar, dan karena itu tidak membantah.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Tetapi aku berharap kepada-Mu, ya TUHAN, dan Engkau, TUHAN Allahku, menjawab aku.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

Jangan biarkan musuhku senang melihat kesusahanku, jangan biarkan mereka membual bila aku goyah.

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

Aku hampir saja jatuh, terus menerus aku kesakitan.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

Aku mengakui dosa-dosaku; hatiku cemas memikirkan kesalahanku.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

Orang-orang yang memusuhi aku banyak dan kuat, mereka membenci cara hidupku.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

Orang yang membalas kebaikan dengan kejahatan memusuhi aku karena aku melakukan yang baik.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

Ya TUHAN, jangan meninggalkan aku, jangan jauh daripadaku, ya Allahku.

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Datanglah segera menolong aku, ya TUHAN penyelamatku.