Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

Zabura ta Dawuda. Roƙo ne. Ya Ubangiji, kada ka tsawata mini cikin fushinka ko ka hore ni cikin hasalarka.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

Gama kibiyoyinka sun soke ni, hannunka kuma ya fāɗo a kaina.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Saboda hasalarka babu lafiya a jikina; ƙasusuwana ba lafiya saboda zunubina.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

Laifofina sun mamaye ni kamar nauyin da ya sha ƙarfin ɗauka.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Miyakuna sun ruɓe suna kuma wari saboda wawancina na zunubi.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

An tanƙware ni aka kuma ƙasƙantar da ni; dukan yini ina ta kuka.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

Bayana yana fama da zazzaɓi; babu lafiya a jikina.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

Na gaji sharkaf an kuma ragargaza ni; ina nishi da wahala a cikin zuciyata.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

Dukan bukatata tana a shimfiɗe a gabanka, ya Ubangiji; ajiyar zuciyata ba ta ɓoyuwa daga gare ka.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

Zuciyata na bugu, ƙarfina kuma ya ƙare, har ma haske ya rabu da idanuna.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

Abokaina da maƙwabtana sun guje ni saboda miyakuna; maƙwabtana ba sa zuwa kusa.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

Waɗanda suke neman raina sun sa tarkonsu, waɗanda suke so su cuce ni suna zance lalatar da ni; yini sukutum suna ƙulla mini maƙarƙashiya.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

Ni kamar kurma ne, wanda ba ya ji, kamar bebe, wanda ba ya iya buɗe bakinsa.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Na zama kamar mutumin da ba ya ji, wanda bakinsa ba ya iya ba da amsa.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Na dogara gare ka, ya Ubangiji; za ka amsa, ya Ubangiji Allahna.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

Gama na ce, “Kada ka bar su su yi farin ciki a kaina ko su yi kirari a kaina sa’ad da ƙafata ta yi santsi.”

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

Gama ina gab da fāɗuwa, kuma cikin azaba nake kullum.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

Na furta laifina; na damu da zunubina.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

Da yawa ne masu gāba da ni da ƙarfi; waɗanda suke kina ba dalili sun yi yawa.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

Waɗanda suke sāka alherina da mugunta, suna cin zarafina sa’ad da nake bin abin da yake daidai.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

Ya Ubangiji, kada ka yashe ni; kada ka yi nesa da ni, ya Allahna.

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Zo da sauri ka taimake ni, Ya Ubangiji Mai Cetona.