Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!