Salme 38
1 En Psalme af David; til Ihukommelse.
Thaburi ya Daudi Wee Jehova, ndũkandũithie ũrĩ na marakara, kana ũũherithie ũrĩ na mangʼũrĩ.
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
Nĩgũkorwo mĩguĩ yaku nĩĩtheceete, na guoko gwaku nĩ kũũhũrĩte mũno.
3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
Ndirĩ na ũgima wa mwĩrĩ tondũ wa mangʼũrĩ maku; mahĩndĩ makwa nĩmarũaru nĩ ũndũ wa mehia makwa.
4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
Mahĩtia makwa nĩmanditũhĩire mũno o ta mũrigo mũritũ itangĩhota gũkuua.
5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
Ironda ciakwa nĩitogotete na ikanunga nĩ tondũ wa ũrimũ wakwa wa mehia.
6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
Thiiaga ndĩĩhacĩte, ngakungĩrĩra mũno, mũthenya wothe ndindaga ngĩcakaya.
7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
Mũgongo wakwa ũiyũrĩtwo nĩ ruo ta rwa mwaki; ndirĩ na ũgima wa mwĩrĩ.
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
Ndĩ mũmocu na ngathuthĩka biũ; ndĩracaaya nĩ ruo rwa ngoro.
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
Wee Mwathani, wendi wakwa wothe ũrĩ o mbere yaku; gũcaaya gwakwa ti kũhitharu harĩwe.
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
Ngoro yakwa nĩĩratuuma mũno, naguo hinya wakwa nĩgũthira ũrathira; o na ũtheri nĩumĩte maitho-inĩ makwa.
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
Arata na athiritũ akwa matiendaga kũnguhĩrĩria nĩ ũndũ wa ironda ciakwa; o na andũ a itũũra rĩakwa manjikaraga haraihu.
12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
Andũ arĩa mendaga kũnjũraga nĩ mĩtego mandegagĩra, arĩa mendaga kũnjĩka ũũru maaragia ũrĩa mangĩnyũnũha; mũthenya wothe mathugundaga o maheeni.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
Niĩ haana ta mũndũ gĩtaigua, ũrĩa ũtaiguaga, ngahaana ta mũndũ ũtaaragia, ũrĩa ũtangĩtumũra kanua gake;
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
nduĩkĩte ta mũndũ ũtaiguaga, ũrĩa kanua gake gatarĩ ũndũ kangĩhota gũcookia.
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
Wee Jehova, Wee nĩwe njetagĩrĩra; Wee Mwathani Ngai wakwa, Wee nĩwe ũkũnjookeria ũhoro.
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
Nĩgũkorwo ndoigire atĩrĩ, “Ndũkanareke thũ ciakwa ingenerere, o na kana ciĩtũũgĩrie igũrũ rĩakwa rĩrĩa kũgũrũ gwakwa gwatenderũka.”
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
Nĩgũkorwo ngirie kũgũa, na njikaraga ndĩ na ruo hĩndĩ ciothe.
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
Nĩngumbũra waganu wakwa; nĩthĩĩnĩtio nĩ mehia makwa.
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
Thũ ciakwa iria irĩ kĩyo nĩcio nyingĩ; arĩa maathũire hatarĩ gĩtũmi nĩ aingĩ.
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
Andũ arĩa mandĩhaga wega wakwa na ũũru manjambagia rĩrĩa niĩ ngũthingata ũndũ ũrĩa mwega.
21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
Wee Jehova, ndũkandiganĩrie; Wee Ngai wakwa, ndũgaikare haraihu na niĩ.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
Ũka narua ũndeithie, Wee Mwathani, Mũhonokia wakwa.
