Salme 38
1 En Psalme af David; til Ihukommelse.
Psaume de David. — Pour servir de mémorial. Éternel, ne me châtie pas, dans ta colère. Et ne me punis pas, dans ton courroux!
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
Car tes flèches m'ont atteint, Et ta main s'est appesantie sur moi.
3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
Ton courroux n'a épargné aucune partie de mon corps; Mon péché ne laisse aucun répit à mon corps.
4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
Car mes iniquités s'élèvent au-dessus de ma tête; Elles sont comme un lourd fardeau, trop pesant pour moi.
5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
Mes plaies sont fétides et purulentes, A cause de mes égarements.
6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
Je suis courbé, abattu jusqu'au dernier point; Je marche en habit de deuil tout le jour.
7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
Un feu ardent consume mes reins; Aucune partie de mon corps n'a été épargnée.
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
Je suis accablé et tout brisé; Je rugis dans le frémissement de mon coeur.
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
Seigneur, tous mes désirs sont devant toi, Et mes soupirs ne te sont point cachés.
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
Mon coeur palpite, ma force m'abandonne, Et la lumière même de mes yeux me fait défaut.
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
Mes amis, mes compagnons s'éloignent de ma plaie, Et mes proches se tiennent à distance.
12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
Ceux qui en veulent à ma vie me tendent des pièges; Ceux qui cherchent ma perte tiennent des propos meurtriers; Ils ne songent qu'à dresser contre moi leurs embûches.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
Mais moi, comme un sourd, je n'entends pas; Comme un muet, je n'ouvre pas la bouche.
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
Je suis comme un homme qui n'entend pas. Et qui n'a point de réplique sur les lèvres.
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
C'est en toi, ô Éternel, que je mets mon espérance: Tu m'exauceras, ô Seigneur, mon Dieu!
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
J'ai dit: Ne permets pas qu'ils triomphent à mon sujet. Ceux qui me traitent avec mépris, quand mon pied chancelle!
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
Car je suis près de tomber. Et ma douleur est toujours devant moi.
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
Je confesse mon iniquité; Je suis dans la crainte, à cause de mon péché.
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
Cependant, mes ennemis sont pleins de vie et de force; Ceux qui me haïssent sans motif sont nombreux,
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
Et, me rendant le mal pour le bien. Ils se font mes adversaires, parce que je m'attache au bien.
21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
Ne m'abandonne pas, ô Éternel! Mon Dieu, ne t'éloigne pas de moi!
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
Hâte-toi, viens à mon secours. Seigneur, toi qui es ma délivrance!
