Salme 38
1 En Psalme af David; til Ihukommelse.
Psaume de David, pour faire souvenir. Éternel! ne me reprends pas dans ta colère, et ne me châtie pas dans ta fureur.
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
Car tes flèches ont pénétré en moi, et ta main est descendue sur moi.
3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
Il n’y a rien d’entier en ma chair, à cause de ton indignation; point de paix dans mes os, à cause de mon péché.
4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
Car mes iniquités ont passé sur ma tête; comme un pesant fardeau, elles sont trop pesantes pour moi.
5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
Mes plaies sont fétides, elles coulent, à cause de ma folie.
6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
Je suis accablé et extrêmement courbé; tout le jour je marche dans le deuil;
7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
Car mes reins sont pleins d’inflammation, et il n’y a rien d’entier dans ma chair.
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
Je suis languissant et extrêmement brisé; je rugis dans le frémissement de mon cœur.
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
Seigneur! tout mon désir est devant toi, et mon gémissement ne t’est point caché.
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
Mon cœur bat fort, ma force m’a abandonné, et la lumière de mes yeux aussi n’est plus avec moi.
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
Ceux qui m’aiment, et mes compagnons, se tiennent loin de ma plaie, et mes proches se tiennent à distance,
12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
Et ceux qui cherchent ma vie me tendent des pièges, et ceux qui cherchent mon mal parlent de malheurs et disent des tromperies tout le jour.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
Et moi, comme un sourd, je n’entends pas, et, comme un muet, je n’ouvre pas la bouche.
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
Je suis devenu comme un homme qui n’entend point et dans la bouche duquel il n’y a pas de réplique.
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
Car je m’attends à toi, Éternel! Toi, tu répondras, Seigneur, mon Dieu!
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
Car j’ai dit: Qu’ils ne se réjouissent pas à mon sujet! Quand mon pied chancelle, ils s’élèvent orgueilleusement contre moi.
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
Car je suis prêt à boiter, et ma douleur est toujours devant moi;
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
Car je déclarerai mon iniquité; je suis en peine pour mon péché.
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
Et mes ennemis sont vivants, ils sont forts, et ceux qui me haïssent sans motif sont nombreux;
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
Et ceux qui me rendent le mal pour le bien sont mes adversaires, parce que je poursuis ce qui est bon.
21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
Éternel! ne m’abandonne point; mon Dieu! ne t’éloigne pas de moi.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
Hâte-toi de me secourir, Seigneur, mon salut!
