Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

`The salm of Dauid, to bythenke on the sabat. Lord, repreue thou not me in thi strong veniaunce; nether chastice thou me in thin ire.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

For thin arowis ben fitchid in me; and thou hast confermed thin hond on me.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Noon helthe is in my fleisch fro the face of thin ire; no pees is to my boonys fro the face of my synnes.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

For my wickidnessis ben goon ouer myn heed; as an heuy birthun, tho ben maad heuy on me.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Myn heelid woundis weren rotun, and ben brokun; fro the face of myn vnwisdom.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

I am maad a wretche, and Y am bowid doun til in to the ende; al dai Y entride sorewful.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

For my leendis ben fillid with scornyngis; and helthe is not in my fleisch.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

I am turmentid, and maad low ful greetli; Y roride for the weilyng of myn herte.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

Lord, al my desire is bifor thee; and my weilyng is not hid fro thee.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

Myn herte is disturblid in me, my vertu forsook me; and the liyt of myn iyen `forsook me, and it is not with me.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

My frendis and my neiyboris neiyiden; and stoden ayens me. And thei that weren bisidis me stoden afer;

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

and thei diden violence, that souyten my lijf. And thei that souyten yuels to me, spaken vanytees; and thouyten gilis al dai.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

But Y as a deef man herde not; and as a doumb man not openynge his mouth.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

And Y am maad as a man not herynge; and not hauynge repreuyngis in his mouth.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

For, Lord, Y hopide in thee; my Lord God, thou schalt here me.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

For Y seide, Lest ony tyme myn enemyes haue ioye on me; and the while my feet ben mouyd, thei spaken grete thingis on me.

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

For Y am redi to betyngis; and my sorewe is euere in my siyt.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

For Y schal telle my wickidnesse; and Y schal thenke for my synne.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

But myn enemyes lyuen, and ben confermed on me; and thei ben multiplyed, that haten me wickidli.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

Thei that yelden yuels for goodis, backbitiden me; for Y suede goodnesse.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

My Lord God, forsake thou not me; go thou not awei fro me.

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Lord God of myn helthe; biholde thou in to myn help.