Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

A Psalm by David, for a memorial. LORD, don’t rebuke me in your wrath, neither chasten me in your hot displeasure.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

For your arrows have pierced me, your hand presses hard on me.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

There is no soundness in my flesh because of your indignation, neither is there any health in my bones because of my sin.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

For my iniquities have gone over my head. As a heavy burden, they are too heavy for me.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

My wounds are loathsome and corrupt because of my foolishness.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

I am in pain and bowed down greatly. I go mourning all day long.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

For my waist is filled with burning. There is no soundness in my flesh.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

I am faint and severely bruised. I have groaned by reason of the anguish of my heart.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

Lord, all my desire is before you. My groaning is not hidden from you.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

My heart throbs. My strength fails me. As for the light of my eyes, it has also left me.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

My lovers and my friends stand aloof from my plague. My kinsmen stand far away.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

They also who seek after my life lay snares. Those who seek my hurt speak mischievous things, and meditate deceits all day long.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

But I, as a deaf man, don’t hear. I am as a mute man who doesn’t open his mouth.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Yes, I am as a man who doesn’t hear, in whose mouth are no reproofs.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

For I hope in you, LORD. You will answer, Lord my God.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

For I said, “Don’t let them gloat over me, or exalt themselves over me when my foot slips.”

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

For I am ready to fall. My pain is continually before me.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

For I will declare my iniquity. I will be sorry for my sin.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

But my enemies are vigorous and many. Those who hate me without reason are numerous.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

They who render evil for good are also adversaries to me, because I follow what is good.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

Don’t forsake me, LORD. My God, don’t be far from me.

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Hurry to help me, Lord, my salvation.