Salme 38
1 En Psalme af David; til Ihukommelse.
A psalm of David, to bring to remembrance. Yahweh, do not rebuke me in your anger; do not punish me in your wrath.
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
For your arrows pierce me, and your hand presses me down.
3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
My whole body is sick because of your anger; there is no health in my bones because of my sin.
4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
For my iniquities overwhelm me; they are a burden too heavy for me.
5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
My wounds are infected and smell because of my foolish sins.
6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
I am stooped over and humiliated every day; I go about mourning all day long.
7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
For within me, I am filled with burning; there is no health in my flesh.
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
I am numb and utterly crushed; I groan because of the anguish of my heart.
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
Lord, you understand my heart's deepest yearnings, and my groanings are not hidden from you.
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
My heart pounds, my strength fades, and my eyesight dims.
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
My friends and companions shun me because of my condition; my neighbors stand far off.
12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
Those who seek my life lay snares for me. They who seek my harm speak destructive words and say deceitful words all day long.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
But I, I am like a deaf man and hear nothing; I am like a mute man who says nothing.
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
I am like a man who does not hear and who has no reply.
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
Surely I wait for you, Yahweh; you will answer, Lord my God.
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
I say this so that my enemies will not gloat over me. If my foot slips, they will do terrible things to me.
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
For I am about to stumble, and I am in constant pain.
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
I confess my guilt; I am concerned about my sin.
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
But my enemies are numerous; those who hate me wrongfully are many.
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
They repay me evil for good; they hurl accusations at me although I have pursued what is good.
21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
Do not abandon me, Yahweh; my God, do not stay far away from me.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
Come quickly to help me, Lord, my salvation.
