Salme 38
1 En Psalme af David; til Ihukommelse.
A Melody of David. To bring to Remembrance. O Yahweh, do not, in thine anger, correct me, nor, in thy wrath, chastise me;
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
For, thine arrows, have sunk down into me, and thy hand, presseth heavily upon me.
3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
There is no soundness in my flesh, By reason of thine indignation, There is no peace in my bones, By reason of my sin;
4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
For, mine iniquities, have passed over my head, Like a heavy burden, they are too heavy for me:
5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
My wounds are of bad odour—they have festered, by reason of my folly:
6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
I am bent, I am bowed down very low. All the day, have I gloomily walked;
7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
For, my loins, are filled with inflammation, and there is no soundness in my flesh:
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
I am benumbed and crushed exceedingly, —I have cried aloud because of the groaning of my heart.
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
O My Lord! before thee, is all my longing, and, my sighing, from thee, hath not been hid:
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
My heart, fluttereth, my strength hath forsaken me, and, as for the light of mine eyes, even they, are not with me:
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
My lovers, and my friends, from before my stroke, stand aloof, —and, my near ones, far away, do stand:
12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
Yea they who are seeking my life, have laid snares, and they who are asking my harm, have threatened engulfing ruin, And, deceitful things—all day long, do they mutter.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
But, I, as one deaf, will not hear, —and as one dumb, who will not open his mouth:
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
Thus have I become as a man who cannot hear, in whose mouth are no arguments:
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
Because, for thee, O Yahweh, have I waited, Thou, wilt answer, O Adonay, my God!
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
For I said, Lest they rejoice over me! When my feet were tottering, against me, have they magnified themselves:
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
For, I, to halt, am ready, and, my pain, is before me continually;
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
For, mine iniquity, will I declare, I shall be anxious because of my sin;
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
And, my foes, are alive—have become strong, —and multiplied are they who hate me for false cause:
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
Even they who are repaying evil for good, accuse me because I pursue the good.
21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
Do not forsake me, O Yahweh, My God! be not far from me:
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
Make haste to help me, My Lord, my deliverance!
