Salme 38
1 En Psalme af David; til Ihukommelse.
A Psalm of David. A lament. Reprove me not, Lord, in your anger, and chasten me not in your wrath;
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
for your arrows have sunk into me, and your hand lies heavy upon me.
3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
In my flesh is no soundness because of your anger, no health in my bones, because of my sin.
4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
For that my guilt is gone over my head: it weighs like a burden too heavy for me.
5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
My wounds stink and fester, for my foolishness I am tormented.
6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
Bent and bowed am I utterly, all the day going in mourning.
7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
My loins are filled with burning, and in my flesh is no soundness.
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
I am utterly crushed and numb; I cry louder than lion roars.
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
Lord, you know all that I long for, my groans are not hidden from you.
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
My heart is throbbing, my strength has failed me. The light of my eyes – even it is gone from me.
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
My dear ones and friends keep aloof, and my neighbors stand afar off.
12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
They who aim at my life lay their snares, they who seek my hurt speak of ruin, nursing treachery all the day long.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
But I turn a deaf ear and hear not; like the dumb I open not my mouth.
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
I am like one without hearing, with no arguments in my mouth.
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
For my hope, O Lord, is in you. You will answer, O Lord my God,
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
when I utter the hope that those who made scorn of my tottering feet may not rejoice over me.
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
For I am ready to fall, my pain forsakes me never.
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
I acknowledge my guilt, I am anxious because of my sin:
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
My wanton assailants are strong, those who wrongfully hate me are many,
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
who render me evil for good, and oppose me, because I make good my goal.
21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
Do not forsake me, O Lord; my God, be not far from me.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
Hasten to help me, O Lord my savior.
