Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

“A psalm of David. To bring to remembrance.” O LORD! rebuke me not in thy wrath, Nor chasten me in thy hot displeasure!

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

For thine arrows have deeply pierced me, And thy hand hath been heavy upon me.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

There is no soundness in my flesh, because of thine anger; Nor rest in my bones, because of my sin.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

For my iniquities have gone over my head; Like a heavy burden, they are more than I can bear.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

My wounds putrefy and are loathsome on account of my folly.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

I am bent; I am bowed down greatly; I go mourning all the day long.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

For my loins are full of burning heat, And there is no soundness in my flesh.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

I am weakened and bruised exceedingly; I roar by reason of the disquietude of my heart.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

O Lord! thou knowest all my desire, And my groaning is not hidden from thee!

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

My heart panteth; my strength faileth me; The very light of my eyes is gone from me.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

My friends and acquaintance keep aloof from my woe, And my kinsmen stand afar off:

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

While they who seek my life lay snares for me; They who seek my hurt threaten destruction, And meditate deceit all the day long.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

But I, like a deaf man, hear not; And, like a dumb man, open not my mouth.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

I am like one who heareth nothing, And in whose mouth is no reply.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

For in thee, O LORD! do I put my trust; Thou wilt hear, O Lord, my God!

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

For I have prayed, “Let them not rejoice over me; Let them not exult at the slipping of my feet!”

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

For I am ready to fall, And my pain doth never leave me;

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

For I confess my iniquity, And am troubled on account of my sin.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

But my enemies flourish and are strong; They who hate me without cause are multiplied.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

They who repay good with evil are my enemies, Because I follow that which is good.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

Forsake me not, O LORD! O my God! be not far from me!

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Make hast to mine aid, O Lord, my salvation!