Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

O lord, rebuke me not in your wrath: neither chasten me in your hot displeasure.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

For your arrows stick fast in me, and your hand presses me sore.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

There is no soundness in my flesh because of your anger; neither is there any rest in my bones because of my sin.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

For my iniquities are gone over my head: as an heavy burden they are too heavy for me.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

My wounds stink and are corrupt because of my foolishness.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

I am troubled; I am bowed down greatly; I go mourning all the day long.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

For my loins are filled with a loathsome disease: and there is no soundness in my flesh.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

I am feeble and sore broken: I have roared by reason of the disquietness of my heart.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

Lord, all my desire is before you; and my groaning is not hid from you.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

My heart pants, my strength fails me: as for the light of my eyes, it also is gone from me.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

My lovers and my friends stand aloof from my sore; and my kinsmen stand afar off.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

They also that seek after my life lay snares for me: and they that seek my hurt speak mischievous things, and imagine deceits all the day long.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

But I, as a deaf man, heard not; and I was as a dumb man that opens not his mouth.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Thus I was as a man that hears not, and in whose mouth are no reproofs.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

For in you, O LORD, do I hope: you will hear, O Lord my God.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

For I said, Hear me, lest otherwise they should rejoice over me: when my foot slips, they magnify themselves against me.

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

For I am ready to halt, and my sorrow is continually before me.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

For I will declare my iniquity; I will be sorry for my sin.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

But my enemies are lively, and they are strong: and they that hate me wrongfully are multiplied.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

They also that render evil for good are my adversaries; because I follow the thing that good is.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

Forsake me not, O LORD: O my God, be not far from me.

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Make haste to help me, O Lord my salvation.