Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!