Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

En Salme af David. Lehazkir.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!