Salme 38

1 En Psalme af David; til Ihukommelse.

Kathutkung: Devit Oe BAWIPA lungphuen laihoi na yue hanh lah a. Puenghoi lungkhuek laihoi hai na yue hanh.

2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

Na tahroe ni kai hah na thut dawkvah, na kut ni hoe na nam sin.

3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

Na lungphuennae kecu dawk, ka takthai dawk damnae awm hoeh. Ka yonnae kecu dawk ka hru damnae awm hoeh.

4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

Ka payonnae ni ka lû a ramuk dawkvah, ka phu thai hoeh e hno patetlah doeh ao.

5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

Ka pathunae kecu dawk, ka hmâ dukhnai teh, a hmui a tho toe.

6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

Patawnae khang hoi ka kâkalawng teh, kanîruirui lungmathoe hoi ka cingou.

7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

Bangkongtetpawiteh, ka laheibawnaw a kâan poung dawkvah, ka takthai dawk damnae roeroe awm hoeh.

8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

Ka tâwn poung teh ka lung a rek dawkvah, ka lung a kâraphei teh ka cingou.

9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

BAWIPA, ka ngainae pueng teh na hmalah ao. Ka cingounae hai koung na panue.

10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

Ka lung a duem teh tha ka tawn hoeh toe. Ka mit angnae hai takuettakuet a mawm toe.

11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

Ka patawnae dawk ka pahren e naw hoi huikonaw ni, na hnai ngai awh hoeh toe. Ka imthungnaw ni hai na roun awh toe.

12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

Ka hringnae la han kakâcainaw nihai, kai hanlah karap a patûng awh.

13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

Hatei, kai teh, hnâpang patetlah ka thai hoeh, lawka patetlah doeh ka o.

14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

Hottelah, ka thai hoeh e patetlah ka o teh, ka pato thai hoeh e patetlah ka o.

15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

Oe BAWIPA, nang dawk ngaihawinae ka tawn dawkvah, Oe BAWIPA, ka Cathut, na thai pouh haw.

16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

Na thai pouh haw, hoehpawiteh, kai dawk a konawm awh vaiteh, ka khok a thawn toteh, kai taranlahoi kâoup awh payon vaih ka ti.

17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

Kai teh rawp hane coungkacoe ka o dawkvah, ka lungmathoenae teh pou ka pouk.

18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

Ka yonnae ni ka lung a puen sak dawkvah, peng ka pâpho ngala toe.

19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

Hatei, ka tarannaw teh, a tak a dam awh, a thao awh. A khuekhaw awm laipalah na kahmuhmanaw teh, apap awh.

20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

Hawinae hah yonnae hoi kapathonaw hai, hawinae ka tarawi kecu ka taran lah ao awh.

21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

Oe BAWIPA, na cettakhai hanh. Oe ka Cathut, na hlat takhai hanh.

22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

Oe rungngangnae BAWIPA, karanglah na kabawm haw.