Salme 38
1 En Psalme af David; til Ihukommelse.
[David kah ngaidamnah Tingtoenglung] Aw BOEIPA, na thinhul neh kai n'tluung boel lamtah na kosi neh kai n'toel boeh.
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
Na thaltang loh kai dongah sap ha tlaeh tih na kut loh kai n'nan.
3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
Nang kah kosi dongah ka pum he hlang la om voelpawh. Ka tholh dongah ka rhuh a sading pawh.
4 Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
Kai kah thaesainah loh ka lu hang khuk tih, kai ham hnophueih bangla a rhih loh n'nan.
5 Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
Ka anglat dongah, ka boengha rhong tih rhim coeng.
6 Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
Ka ngam paihaeh tangkik hil khohnin yungah kopang neh ka van.
7 Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
Ka uen khaw boeih duih tih ka pum he hlang la om voelpawh.
8 Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
Ka lungmit tih ka paep dongah, lungbuei phoenanah neh mat ka kawk.
9 Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
Ka ngaihlihnah boeih he, ka Boeipa namah taengah ka hal tih, ka hueinah he namah taeng lamloh a thuh moenih.
10 Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
Ka lungbuei a thenpom tih ka thadueng hnoeng. Te dongah ka mik khaw tueng pawh.
11 Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
Ka tlohtat dongah ka lungnah ka paya rhoek loh saisai m'pai tak tih ka huiko khaw a hla lam ni a pai uh coeng.
12 Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
Ka hinglu aka mae rhoek loh n'hlaeh tih, kai yoethae puei ham aka tlap rhoek loh a talnah te a thui uh. Te dongah hlangthai palat rhoek loh hnin at puet n'taeng uh.
13 Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
Tedae kai tah hnapang bangla ka ya voelpawt tih olmueh loh a ka a ang pawt bangla ka om.
14 Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
Te dongah aka ya thai pawt tih a ka ah toelthamnah aka om pawt hlang bangla ka om.
15 Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
BOEIPA nang dongah ka hangdang tih nang loh nan doo bitni ka Boeipa ka Pathen aw.
16 Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
Te dongah, “Ka kho he a paloe vaengah kai n'kokhah thil uh tih kai soah pomsang uh ve,” ka ti.
17 Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
Cungdonah ham ka tawn uh tih ka nganboh loh kamah taengah om taitu.
18 Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
Te dongah kai kah thaesainah te ka doek. Kamah kah tholhnah dongah ka mawn.
19 Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
Tedae ka thunkha rhoek kah hingnah tah ting tih a honghi dongah ka lunguet loh pungtai.
20 Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
Te dongah a then te a thae neh aka thuung rhoek loh kai n'khingkhoek vaengah a then te kamah loh ka vai rhoela ka vai.
21 Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
Ka BOEIPA Pathen aw, kai n'hno boel lamtah kai taeng lamkah n'lakhla tak boeh.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
Kai bomkung la ha tawn uh laeh ka loeihnah Boeipa.
