< Salme 37 >

1 Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;
Nemoj se žestiti gledajuæi nevaljale, nemoj zavidjeti onima koji èine bezakonje.
2 thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.
Jer se kao trava brzo kose, i kao zeleno bilje venu.
3 Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
Uzdaj se u Gospoda i tvori dobro; živi na zemlji i hrani istinu.
4 og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.
Tješi se Gospodom, i uèiniæe ti što ti srce želi.
5 Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
Predaj Gospodu put svoj, i uzdaj se u njega, on æe uèiniti.
6 Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
I izvešæe kao vidjelo pravdu tvoju, i pravicu tvoju kao podne.
7 Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.
Osloni se na Gospoda, i èekaj ga. Nemoj se žestiti gledajuæi koga gdje napreduje na putu svojem, èovjeka, koji radi što namisli.
8 Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.
Utišaj gnjev, i ostavi jarost; nemoj se dražiti da zlo èiniš.
9 Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
Jer æe se istrijebiti koji èine zlo, a koji èekaju Gospoda naslijediæe zemlju.
10 Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.
Još malo, pa neæe biti bezbožnika; pogledaæeš na mjesto njegovo, a njega nema.
11 Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
A smjerni æe naslijediti zemlju, i naslaðivaæe se množinom mira.
12 Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.
Zlo misli bezbožnik pravedniku, i škrguæe na nj zubima svojim.
13 Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.
Ali mu se Gospod smije, jer vidi da se primièe dan njegov.
14 De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.
Maè potežu bezbožnici, zapinju luk svoj, da obore ubogoga i ništega i pokolju one koji idu pravim putem.
15 Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
Maè æe njihov udariti u njihovo srce, i lukovi njihovi polomiæe se.
16 Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.
Bolje je malo u pravednika nego bogatstvo mnogih bezbožnika.
17 Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.
Jer æe se mišice bezbožnicima potrti, a pravednike utvrðuje Gospod.
18 Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
Zna Gospod dane bezazlenima, i dio njihov traje dovijeka.
19 De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
Neæe se postidjeti u zlo doba, u dane gladne biæe siti.
20 Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.
A bezbožnici ginu, i neprijatelji Gospodnji kao ljepota šumska prolaze, kao dim prolaze.
21 En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
Bezbožnik uzaima i ne vraæa, a pravednik poklanja i daje.
22 Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
Jer koje on blagoslovi, oni naslijede zemlju, a koje on prokune, oni se istrijebe.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
Gospod utvrðuje korake svakoga èovjeka i mio mu je put njegov.
24 Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
Kad posrne da padne, neæe pasti, jer ga Gospod drži za ruku.
25 Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
Bijah mlad i ostarjeh, i ne vidjeh pravednika ostavljena, ni djece njegove da prose hljeba.
26 Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
Svaki dan poklanja i daje u zajam, i na natražju je njegovu blagoslov.
27 Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
Uklanjaj se oda zla, i èini dobro, i živi dovijeka.
28 Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
Jer Gospod ljubi pravedni sud, i ne ostavlja svetaca svojijeh; uvijek se oni èuvaju; a pleme æe se bezbožnièko istrijebiti.
29 De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
Pravednici æe naslijediti zemlju, i živjeæe na njoj dovijeka.
30 En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
Usta pravednikova govore mudrost, i jezik njegov kazuje istinu.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.
Zakon je Boga njegova njemu u srcu, stopala se njegova ne spotièu.
32 En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.
Bezbožnik vreba pravednika, i traži da ga ubije;
33 Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.
Ali ga Gospod neæe pustiti u ruke njegove, niti æe dati da ga okrive kad se stanu suditi.
34 Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.
Èekaj Gospoda i drži se puta njegova, i on æe te postaviti da vladaš zemljom; vidjeæeš kako æe se istrijebiti bezbožnici.
35 Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.
Vidjeh bezbožnika strašna koji se raširivaše kao granato drvo;
36 Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
Ali proðe, i evo nema ga; tražim ga i ne nahodim.
37 Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.
Hrani èistotu i pazi pravdu, jer æe u èovjeka mirna ostati natražje.
38 Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.
A bezakonika æe nestati sasvijem; natražje æe se bezbožnièko zatrti.
39 Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.
Od Gospoda je spasenje pravednicima; on je krjepost njihova u nevolji.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.
Gospod æe im pomoæi, i izbaviæe ih; izbaviæe ih od bezbožnika, i saèuvaæe ih, jer se u njega uzdaju.

< Salme 37 >