Salme 37
1 Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;
Av David. La ikke din vrede optendes over de onde, bli ikke harm over dem som gjør urett!
2 thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.
For som gresset blir de hastig avskåret, og som grønne urter visner de bort.
3 Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
Sett din lit til Herren og gjør godt, bo i landet og legg vinn på trofasthet!
4 og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.
Og gled dig i Herren! Så skal han gi dig hvad ditt hjerte attrår.
5 Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
Sett din vei i Herrens hånd og stol på ham! Han skal gjøre det;
6 Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
han skal la din rettferdighet gå frem som lyset og din rett som middagens lys.
7 Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.
Vær stille for Herren og vent på ham! La ikke din vrede optendes over den som har lykke på sin vei, over den mann som uttenker onde råd.
8 Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.
Lat av fra vrede og la harme fare, la ikke din vrede optendes! Det fører bare til det som ondt er.
9 Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
For de onde skal utryddes, men de som bier efter Herren, skal arve landet.
10 Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.
Og om en liten stund, så er den ugudelige ikke mere, og akter du på hans sted, så er han borte.
11 Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
Men de saktmodige skal arve landet og glede sig ved megen fred.
12 Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.
Den ugudelige optenker ondt imot den rettferdige og skjærer tenner imot ham.
13 Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.
Herren ler av ham; for han ser at hans dag kommer.
14 De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.
De ugudelige drar sverdet og spenner sin bue for å felle den elendige og fattige og slå dem ihjel som vandrer opriktig.
15 Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
Deres sverd skal komme i deres eget hjerte, og deres buer skal sønderbrytes.
16 Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.
Bedre er det lille som den rettferdige har, enn mange ugudeliges rikdom.
17 Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.
For de ugudeliges armer skal sønderbrytes, men Herren støtter de rettferdige.
18 Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
Herren kjenner de ulasteliges dager, og deres arv skal bli til evig tid.
19 De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
De skal ikke bli til skamme i den onde tid, og i hungerens dager skal de mettes.
20 Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.
For de ugudelige skal gå til grunne og Herrens fiender som engenes blomsterskrud; de skal forsvinne, som røk skal de forsvinne.
21 En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
Den ugudelige låner og betaler ikke, men den rettferdige forbarmer sig og gir.
22 Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
For de han velsigner, skal arve landet, men de han forbanner, skal utryddes.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
Herren gjør en manns gang fast, og han har velbehag i hans vei.
24 Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
Når han snubler, faller han ikke til jorden; for Herren støtter hans hånd.
25 Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
Jeg har vært ung og er blitt gammel, men ikke har jeg sett den rettferdige forlatt eller hans avkom søke efter brød.
26 Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
Den hele dag forbarmer han sig og låner ut, og hans avkom blir velsignet.
27 Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
Vik fra ondt og gjør godt! Så skal du bli boende til evig tid.
28 Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
For Herren elsker rett og forlater ikke sine fromme; til evig tid blir de bevart. Men de ugudeliges avkom utryddes.
29 De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
De rettferdige skal arve landet og bo i det evindelig.
30 En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
Den rettferdiges munn taler visdom, og hans tunge sier hvad rett er.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.
Hans Guds lov er i hans hjerte, hans trin vakler ikke.
32 En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.
Den ugudelige lurer på den rettferdige og søker å drepe ham;
33 Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.
Herren overlater ham ikke i hans hånd, og fordømmer ham ikke når han blir dømt.
34 Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.
Bi på Herren og ta vare på hans vei! Så skal han ophøie dig til å arve landet; du skal se på at de ugudelige utryddes.
35 Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.
Jeg så en ugudelig som var veldig og utbredte sig som et grønt tre som ikke er flyttet;
36 Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
men han forsvant, og se, han var ikke mere, og jeg søkte efter ham, men han fantes ikke.
37 Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.
Akt på den ulastelige og se på den opriktige! for fredens mann har en fremtid;
38 Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.
men overtrederne skal tilintetgjøres alle sammen, de ugudeliges fremtid skal avskjæres.
39 Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.
Og de rettferdiges frelse kommer fra Herren, deres sterke vern i nødens tid.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.
Og Herren hjelper dem og utfrir dem, han utfrir dem fra de ugudelige og frelser dem, fordi de har tatt sin tilflukt til ham.
