< Salme 37 >

1 Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;
Ko embetse amo tsivokatseo, vaho ko tsikirihe’o o mpanao ratio,
2 thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.
F’ie hiforejeje aniany hoe ahetse, vaho hiheatse hoe rongo-maindoñe.
3 Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
Miatoa am’ Iehovà, le anò ty soa; imoneño i taney vaho rañeto ty figahiñañe.
4 og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.
Mifalea am’ Iehovà; le hatolo’e azo ty fisalalàn’ arofo’o.
5 Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
Ampiatò am’ Iehovà ty fombà’o, Atokiso, vaho ie ty hitoloñe.
6 Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
Le hampionjone’e hoe hazavàñe ty havantaña’o, vaho hoe an-tsipinde-mena ty havañona’o.
7 Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.
Manintsiña am’ Iehovà naho mahaliñisa; ko ihobira’o ty miraorao an-tsata’e, t’indaty mitoloñ’ am-pikitrohan-dratio.
8 Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.
Fario o habosehañeo, naho apoho ty fombo; ko embetse kera hañosi-karatiañe.
9 Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
Toe haitoañe o tsy vokatseo, fa handova i taney ze mitamà Iehovà.
10 Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.
Aniany le tsy ho eo i lo-tserekey, ho tsoehe’o i akiba’ey f’ie tsy ho trea.
11 Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
Toe handova i Taney o tretram-poo, hifale am-piraoraoañe vokatse.
12 Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.
Kililie’ i lo-tsereke ty vantañe, vaho ampikodrita’e nife.
13 Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.
Iankahafa’ i Talè, fa arofoana’e te an-­titotse ty andro’e.
14 De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.
Fa napontsoa’ o tsivokatseo ty fibara, vaho nampibitsoke fale hametsaha’e ambane o rarakeo naho o misotrio, hañohofa’e loza amo an-dala mahitio.
15 Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
Hitrofaha’ i fibaray ty tro’ iareo, vaho ho pekañeñe ty fale’ iareo.
16 Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.
Hamake ty ­kedekedek’ anaña’ ty vantañe ta ty havokara’ o tsivokatse maroo.
17 Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.
Toe ho pozaheñe ty sira’ o lo-tserekeo, fe tohaña’ Iehovà o vañoñeo.
18 Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
Arofoana’ Iehovà ty andro’ o vantañeo, tsy ho modo kitro añ’afe’e ty lova’iareo;
19 De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
Tsy ho salatse an-tsan-karatiañe; le ho anjañe an-tsam-paosa.
20 Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.
Hikoromake o tsy vokatseo, le hanahake ty safon’ añondry o rafelahi’ Iehovào, ie himosaoñe an-katòeñe, toe himiañe.
21 En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
Misongo i tsivokatsey fe tsy mañavake; matarike i vantañey vaho mañomey.
22 Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
Toe handova i taney o tahie’eo, fe haitoañe añe o afà’eo.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
Ampijadoña’ Iehovà ty lia’ ondaty, ie no’e i lala’ey.
24 Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
Ndra t’ie mikorovoke tsy hidaboñe, fa tohaña’ Iehovà am-pitàñe.
25 Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
Nitora’e iraho, fa antetse henaneo, mboe liako tsy nahatrea te naforintseñe o vañoñeo, te nangata-kaneñe o keleia’eo.
26 Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
Matarike lomoñandro re naho mampisongo, vaho vokatse o tiri’eo.
27 Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
Ihankaño ty raty, le anò ty soa, vaho himoneñe kitro añ’afe’e.
28 Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
Tea’ Iehovà ty hatò, le tsy ho farie’e o mpañorike i Ha’eio; soa-fipalitse nainai’e iereo; fe haitoañe ty tiri’ o lo-tserekeo.
29 De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
Handova i taney o vañoñeo, vaho himoneñe nainai’e.
30 En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
Mañaka-kihitse ty falie’ o vantañeo, manao saontsi-to i famele’ey.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.
Añ’arofo’e ao ty Hàn’Añahare’e, tsy midorasitse o fandia’eo.
32 En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.
Tampone’ ty tsivokatse ty vantañe, mipay hañè-doza ama’e.
33 Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.
Fe tsy hapo’ Iehovà an-taña’e ao, vaho tsy hado’e hafàtse an-jaka.
34 Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.
Itamao t’Iehovà, naho ambeno i lala’ey, le honjone’e handova i taney, vaho ho isa’o ty fañitoañe o tsivokatseo.
35 Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.
Fa nitreako ty lahiaga, tsivoatsolo, nandrevake hoe hatae maindoñe an-tane’e ao;
36 Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
Fe nihelañe añe, le heheke, tsy eo; pinaiko fa tsy nahatrea.
37 Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.
Henteo ty vañoñe, hehe i vantañey, ho soa-figadoñe ty mifampilongo.
38 Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.
Fe hatrao-­karotsake o mpandilatseo vaho ho tomereñe ty figadoña’ ty lo-tsereke.
39 Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.
Boak’ am’ Iehovà ty fandrombahañe o vañoñeo, Ie ty fitsoloha’ iareo an-tsàm-poheke.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.
Imbàe’ Iehovà naho votsore’e; haha’e amo ­tsivokatseo vaho rombahe’e, amy te Ie ty fipalira’ iareo.

< Salme 37 >