Salme 37

1 Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;

Zabbuli ya Dawudi. Teweeraliikiriranga olw’abantu ababi, so tokwatirwanga buggya abo abakola ebitasaana.

2 thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.

Kubanga bagenda kuwotoka ng’omuddo, bafiire ddala ng’essubi ekkalu.

3 Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;

Weesigenga Mukama okolenga bulungi, onoobeeranga n’emirembe mu nsi n’ofuna ebirungi.

4 og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

Sanyukiranga mu Mukama, anaakuwanga omutima gwo bye gwetaaga.

5 Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

By’okola byonna byesigamyenga ku Mukama; mwesigenga, anaakukoleranga ky’oyagala.

6 Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.

Anaayolekanga obutuukirivu bwo ng’omusana, n’obwenkanya bw’ebikolwa byo ne bwakaayakana ng’enjuba ey’omu ttuntu.

7 Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

Siriikirira awali Mukama, ogumiikirize ng’olindirira ky’anaakola. Tofangayo ng’abalala bafunye ebirungi nga bayita mu kutetenkanya kwabwe okubi.

8 Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.

Tonyiiganga era weewale ekiruyi; teweeraliikiriranga kubanga bivaamu bibi byereere.

9 Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.

Kubanga ababi balisalibwako, naye abeesiga Mukama baligabana ensi.

10 Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.

Wanaayitawo akabanga katono ababi baggweerewo ddala; wadde mulibanoonya temulibalabako.

11 Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.

Naye abateefu baligabana ensi ne beeyagalira mu ddembe eritatendeka.

12 Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.

Ababi basalira abatuukirivu enkwe, ne babalumira obujiji.

13 Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.

Naye Mukama asekerera ababi, kubanga amanyi ng’entuuko zaabwe ziri kumpi.

14 De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.

Ababi basowoddeyo ebitala byabwe ne baleega emitego gy’obusaale, batte abaavu n’abali mu kwetaaga era basaanyeewo abo abatambulira mu kkubo eggolokofu.

15 Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.

Naye ebitala byabwe birifumita mitima gyabwe gyennyini, n’emitego gyabwe egy’obusaale girimenyebwa.

16 Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.

Ebitono omutuukirivu by’alina bisinga obugagga bw’ababi abangi;

17 Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.

kubanga amaanyi g’abakola ebibi galikoma, naye Mukama anaawaniriranga abatuukirivu.

18 Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.

Ennaku z’abataliiko kya kunenyezebwa, zimanyibwa Mukama, era omugabo gwabwe gunaabanga gwa lubeerera.

19 De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.

Mu biseera eby’akabi ebyakatyabaga tebaayongoberenga, ne mu biro eby’enjala banakkusibwanga.

20 Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.

Naye ababi balizikirira; abalabe ba Mukama balifaanana ng’obulungi bwe ttale, era baliggwaawo, baliggwaawo ng’omukka.

21 En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.

Ababi beewola, ne batasasula; naye abatuukirivu basaasira era bagaba bingi.

22 Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.

Abo Mukama b’awa omukisa baligabana ensi, naye abo b’akolimira balizikirizibwa.

23 Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.

Mukama bw’asanyukira ekkubo ly’omuntu, aluŋŋamya entambula ye.

24 Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.

Ne bw’aneesittalanga, taagwenga wansi, kubanga omukono gwa Mukama gumuwanirira.

25 Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.

Nnali muto kati nkaddiye, naye sirabanga batuukirivu nga balekeddwa ttayo, wadde abaana baabwe nga basabiriza ekyokulya.

26 Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.

Bagaba bingi bulijjo, era baazika ku byabwe n’essanyu. Abaana baabwe banaaweebwanga omukisa.

27 Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.

Muve mu bibi, mukolenga ebirungi, munaabanga balamu emirembe gyonna.

28 Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.

Kubanga Mukama ayagala ab’amazima, n’abeesigwa be taabaabulirenga. Banaalabirirwanga emirembe gyonna; naye ezzadde ly’ababi lirizikirizibwa.

29 De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.

Abatuukirivu baligabana ensi ne babeeranga omwo emirembe gyonna.

30 En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.

Akamwa k’omutuukirivu koogera bya magezi, n’olulimi lwe lwogera bya mazima.

31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.

Amateeka ga Katonda we gali mu mutima gwe, era ebigere bye tebiseerera.

32 En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.

Omubi ateega omutuukirivu ng’anoonya okumutta,

33 Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.

naye Mukama taliganya babi kuwangula, wadde okukkiriza abatuukirivu okusingibwa omusango.

34 Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.

Lindirira Mukama n’okugumiikiriza, otambulirenga mu makubo ge; naye alikugulumiza n’akuwa ensi; ababi bwe balisalirwako olikitegeera.

35 Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.

Nalaba omuntu omubi era omukambwe ennyo, naye nga buli ky’akola kimugendera bulungi, ng’agimuse ng’omuti ogukulidde mu ttaka eggimu,

36 Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.

naye teyalwawo n’abula, ne mmumagamaga buli wantu, nga talabikako.

37 Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.

Tunuulira omuntu ataliiko kya kunenyezebwa, wekkaanye oyo omulongoofu; obulamu bwe bunajjulanga emirembe.

38 Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.

Naye aboonoonyi bonna balizikirizibwa; ezzadde ly’ababi lirisaanyizibwawo.

39 Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.

Obulokozi bw’abatuukirivu buva eri Mukama; ye ky’ekigo kyabwe ekinywevu gye baddukira mu kiseera eky’emitawaana.

40 Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.

Mukama abayamba n’abalokola; abaggya mu mikono gy’ababi n’abalokola, kubanga gy’ali gye baddukira.