Salme 37
1 Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;
Psalmus ipsi David. Noli æmulari in malignantibus: neque zelaveris facientes iniquitatem.
2 thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.
Quoniam tamquam fœnum velociter arescent: et quemadmodum olera herbarum cito decident.
3 Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
Spera in Domino, et fac bonitatem: et inhabita terram, et pasceris in divitiis eius.
4 og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.
Delectare in Domino: et dabit tibi petitiones cordis tui.
5 Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
Revela Domino viam tuam, et spera in eo: et ipse faciet.
6 Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
Et educet quasi lumen iustitiam tuam: et iudicium tuum tamquam meridiem:
7 Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.
subditus esto Domino, et ora eum. Noli æmulari in eo, qui prosperatur in via sua: in homine faciente iniustitias.
8 Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.
Desine ab ira, et derelinque furorem: noli æmulari ut maligneris.
9 Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
Quoniam qui malignantur, exterminabuntur: sustinentes autem Dominum, ipsi hereditabunt terram.
10 Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.
Et adhuc pusillum, et non erit peccator: et quæres locum eius, et non invenies.
11 Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
Mansueti autem hereditabunt terram, et delectabuntur in multitudine pacis.
12 Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.
Observabit peccator iustum: et stridebit super eum dentibus suis.
13 Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.
Dominus autem irridebit eum: quoniam prospicit quod veniet dies eius.
14 De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.
Gladium evaginaverunt peccatores: intenderunt arcum suum. Ut deiiciant pauperem et inopem: ut trucident rectos corde.
15 Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
Gladius eorum intret in corda ipsorum: et arcus eorum confringatur.
16 Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.
Melius est modicum iusto, super divitias peccatorum multas.
17 Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.
Quoniam brachia peccatorum conterentur: confirmat autem iustos Dominus.
18 Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
Novit Dominus dies immaculatorum: et hereditas eorum in æternum erit.
19 De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
Non confundentur in tempore malo, et in diebus famis saturabuntur:
20 Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.
quia peccatores peribunt. Inimici vero Domini mox ut honorificati fuerint et exaltati: deficientes, quemadmodum fumus deficient.
21 En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
Mutuabitur peccator, et non solvet: iustus autem miseretur et tribuet.
22 Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
Quia benedicentes ei hereditabunt terram: maledicentes autem ei disperibunt.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
Apud Dominum gressus hominis dirigentur: et viam eius volet.
24 Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
Cum ceciderit, non collidetur: quia Dominus supponit manum suam.
25 Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
Iunior fui, etenim senui: et non vidi iustum derelictum, nec semen eius quærens panem.
26 Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
Tota die miseretur et commodat: et semen illius in benedictione erit.
27 Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
Declina a malo, et fac bonum: et inhabita in sæculum sæculi.
28 Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
Quia Dominus amat iudicium, et non derelinquet sanctos suos: in æternum conservabuntur. Iniusti punientur: et semen impiorum peribit.
29 De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
Iusti autem hereditabunt terram: et inhabitabunt in sæculum sæculi super eam.
30 En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
Os iusti meditabitur sapientiam, et lingua eius loquetur iudicium.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.
Lex Dei eius in corde ipsius: et non supplantabuntur gressus eius.
32 En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.
Considerat peccator iustum: et quærit mortificare eum.
33 Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.
Dominus autem non derelinquet eum in manibus eius: nec damnabit eum cum iudicabitur illi.
34 Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.
Expecta Dominum, et custodi viam eius: et exaltabit te ut hereditate capias terram: cum perierint peccatores videbis.
35 Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.
Vidi impium superexaltatum, et elevatum sicut cedros Libani.
36 Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
Et transivi, et ecce non erat: et quæsivi eum, et non est inventus locus eius.
37 Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.
Custodi innocentiam, et vide æquitatem: quoniam sunt reliquiæ homini pacifico.
38 Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.
Iniusti autem disperibunt simul: reliquiæ impiorum interibunt.
39 Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.
Salus autem iustorum a Domino: et protector eorum in tempore tribulationis.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.
Et adiuvabit eos Dominus, et liberabit eos: et eruet eos a peccatoribus, et salvabit eos: quia speraverunt in eo.
