Salme 37

1 Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;

Von David. / Arge laß nicht zum Eifer dich reizen, / Alle die Frevler beneide nicht!

2 thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.

Denn wie Gras verschwinden sie eilend / Und verwelken wie grünes Kraut.

3 Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;

Baue auf Jahwe und handle gut, / Bleibe im Lande und pflege Treue!

4 og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

So wirst du Wonne an Jahwe haben, / Der dir gewährt deines Herzens Wunsch.

5 Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

Gründe auf Jahwe dein Lebenslos, / Traue auf ihn, denn er macht's wohl!

6 Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.

Er läßt deine Unschuld wie Morgenlicht leuchten / Und dein Recht wie die Mittagshelle.

7 Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

Duldergleich sei stille zu Jahwe und harre sein! / Entrüste dich nicht über den, der Glück hat, / Über den Mann, der Ränke verübt!

8 Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.

Halt dich vom Zorne zurück, laß fahren den Grimm! / Erhitze dich nicht, es führt nur zum Bösen!

9 Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.

Denn Frevler werden ausgerottet; / Die aber Jahwes harren, die erben das Land.

10 Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.

Wartest du nur ein Weilchen, so ist der Frevler nicht mehr. / Nach seiner Stätte siehst du dich um: er ist dahin!

11 Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.

Die Dulder werden das Land ererben / Und sich erfreuen der Fülle des Heils.

12 Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.

Saat des Unheils sinnet der Böse, / Fletscht seine Zähne gegen den Frommen.

13 Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.

Doch Adonái lachet sein, / Denn er siehet: es kommt sein Tag.

14 De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.

Gottlose zücken das Schwert und spannen den Bogen, / Um den Armen und Dürftigen zu fällen, / Um hinzumorden, die redlich wandeln.

15 Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.

Doch ihnen ins Herz wird dringen ihr Schwert, / Und ihre Bogen werden zerbrochen.

16 Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.

Trägt der Gerechte auch wenig davon, / Besser ist's immer als vieler Frevler Güterfülle.

17 Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.

Denn der Frevler Arm wird zerbrochen, / Aber die Frommen stützt Jahwe.

18 Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.

Jahwe kennt der Redlichen Tage, / Und ihr Besitz wird ewig bestehn.

19 De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.

Nicht leiden sie Mangel in böser Zeit, / In den Tagen des Hungers werden sie satt.

20 Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.

Kläglich kommen die Frevler um; / Wie der Auen Pracht sind Jahwes Feinde: / Sie schwinden dahin wie der Rauch, sie schwinden.

21 En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.

Lehnt der Frevler, so zahlt er nicht, / Der Gerechte aber tut wohl und gibt.

22 Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.

Denn seine Gesegneten erben das Land, / Doch seine Verfluchten werden zunichte.

23 Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.

Menschen tun feste Schritte mit Jahwes Hilfe, / Wenn ihr Wandel ihm wohlgefällt.

24 Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.

Mögen sie wanken — sie stürzen nicht, / Denn Jahwe stützt ihre Hände.

25 Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.

Nie hab ich als Knabe noch später im Alter / Den Frommen verlassen gesehn / Und seine Kinder betteln um Brot.

26 Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.

Allezeit tut er wohl und leihet, / Und seine Nachkommen werden zum Segen.

27 Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.

Sei fern vom Bösen und tue das Gute, / So wirst du immerdar wohnen bleiben.

28 Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.

Jahwe liebt ja das Recht / Und verläßt seine Frommen nicht; er schützt sie auf immer. / Doch der Frevler Geschlecht wird ausgerottet.

29 De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.

Die Gerechten erben das Land / Und wohnen darin auf ewig.

30 En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.

Preis der Weisheit verkündet der Fromme, / Und seine Zunge redet, was recht.

31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.

Seines Gottes Gesetz ruht ihm im Herzen, / Und seine Schritte wanken nicht.

32 En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.

Zu verderben den Frommen, lauert der Frevler: / Er sucht ihn zu töten.

33 Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.

Doch Jahwe gibt ihn seiner Hand nicht preis, / Er spricht ihn nicht schuldig, wenn Menschen ihn richten.

34 Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.

Klammre dich an Jahwe, halt ein seinen Weg: / Er wird dich erhöhn, daß du erbest das Land. / Der Frevler Vernichtung siehst du mit an.

35 Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.

Reckenhaft kühn sah ich einen Frevler; / Er spreizte sich stolz wie ein grünender Baum.

36 Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.

Man ging vorüber: er war nicht mehr. / Als ich ihn suchte — er fand sich nicht.

37 Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.

Schau auf den Frommen, sieh den Redlichen an: / Nachkommen empfängt der Friedensmann.

38 Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.

Die Frevler jedoch werden alle vertilgt, / Der Bösen Geschlecht wird ausgerottet.

39 Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.

Treu schirmt Jahwe die Gerechten; / Er ist ihre Schutzwehr zur Zeit der Not.

40 Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.

Es hilft ihnen Jahwe und rettet sie; / Er rettet sie von den Frevlern und steht ihnen bei; / Denn sie trauen auf ihn.