Salme 37

1 Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;

(Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

2 thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.

Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

3 Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;

Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,

4 og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

5 Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

6 Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.

og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

7 Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

8 Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.

Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

9 Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.

Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

10 Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.

En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

11 Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.

Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

12 Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.

Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

13 Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.

men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

14 De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.

De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

15 Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.

men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

16 Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.

Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

17 Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.

thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

18 Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.

HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

19 De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.

de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

20 Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.

Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

21 En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.

Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

22 Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.

de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

23 Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.

Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

24 Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.

om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

25 Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.

Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

26 Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.

han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

27 Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.

Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

28 Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.

thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

29 De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.

de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

30 En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.

Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.

sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

32 En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.

Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

33 Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.

men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

34 Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.

Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

35 Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.

Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

36 Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.

men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

37 Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.

Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

38 Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.

men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

39 Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.

De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

40 Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.

HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.