Salme 37
1 Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;
Kathutkung: Devit Thoenae kasaknaw kecu dawk lungmathoe hoi awm hanh awh. Payonnae kasaknaw hai ut awh hanh.
2 thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.
Bangkongtetpawiteh, phokahring patetlah palang kamyai awh vaiteh, anhna kahring patetlah palang a due awh han.
3 Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
BAWIPA kâuep nateh, hawinae hah sak haw. Ram thung awm nateh, yuemkamcunae hah hringkhaih.
4 og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.
BAWIPA dawk konawm haw. Na lungngai e hah na poe han.
5 Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
Na lamthung hah BAWIPA koe poe haw, ama kâuep haw, ama ni a sak han.
6 Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
Na lannae teh angnae patetlah tâcawt sak vaiteh, na kângingnae hah kanîthun patetlah ao sak han.
7 Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.
BAWIPA dawk kâhat nateh, lungsaw laihoi ring haw. Amamae lamthung dawk tânae kahmawtnaw kecu dawk thoseh, thoenae a noe e naw dawk a kâvoe awh kecu dawk thoseh, na lungmathout hanh.
8 Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.
Na lungphuen sak hanh, lungkhueknae cettakhai haw. Lungmathoe hoi awm hanh. Hot ni teh, hawihoehnae koe doeh na hrawi.
9 Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
Bangtelah tetpawiteh, thoenae kasaknaw teh, raphoe lah ao awh han. Hatei, BAWIPA ka ngaihawi e naw ni, talai heh râw lah a coe awh han.
10 Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.
Bangtelah tetpawiteh, tamikathoutnaw teh dongdengca dawk awm awh mahoeh toe. Bokheiyah, a onae hmuen koe kahawicalah na tawng han, hatei, awm mahoeh toe.
11 Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
Hatei, a lungkanem e ni talai râw a coe vaiteh, kapap e roumnae dawk a lunghawi awh han.
12 Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.
Tamikathout ni tamikalan a youk teh, a hâkam a kata sin.
13 Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.
Hatei, Bawipa ni tamikathout teh a panui sin. Bangkongtetpawiteh, ahnimae hnin ka tho hane hah a panue.
14 De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.
Mathoe hoi kavoutthoupnaw kamlei sak hane hoi, kalan lah kahringnaw thei hanelah, tamikathoutnaw ni amamae tahloi sut a rayu awh teh, licung sut a sawn awh toe.
15 Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
Hatei, amamae tahloi teh amamae lung dawk kâen vaiteh, ahnimae licung teh khoe lah ao han.
16 Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.
Tamikathout ni tawnta e hlak, tamikalan ni younca a tawn e ahawihnawn.
17 Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.
Bangtelah tetpawiteh, tamikathout e kut teh khoe lah awm vaiteh, tamikalan e kut teh BAWIPA ni a kabawp han.
18 Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
BAWIPA ni tamikalannaw e hnin a panue pouh teh, a coe awh e râw teh a yungyoe kangning e doeh.
19 De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
Ahnimouh teh, atueng mathoe nahaiyah, yeirai phawt awh mahoeh. Takang tue nahaiyah, a von a paha awh han.
20 Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.
Hatei, tamikathout teh a kahma han. BAWIPA e tarannaw teh, ka sungren e phokahring patetlah kahmat awh vaiteh, hmaikhu lah a pâyam awh vaiteh a kahma awh han.
21 En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
Tamikathout niteh, a cawi e patho hoeh toe. Hatei, tamikalan niteh, a pahren teh a poe.
22 Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
Bangtelah tetpawiteh, yawhawi poe lah kaawmnaw ni talai râw a coe awh han. Thoebo lah kaawmnaw teh raphoe lah ao awh han.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
Tamikalannaw e khoktabei teh BAWIPA ni a caksak teh, a ceinae lamthung hah a ngai pouh.
24 Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
A tâlaw nakunghai, poutnae koe phat mahoeh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni ahnie kut a kuet pouh.
25 Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
Thoundoun lah ka o teh ka matawng toe. Tamikalan ceitakhai e ka hmawt boihoeh. A ca catounnaw kutdaw lah ao e ka hmawt boihoeh.
26 Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
Ayâ a lungma teh, a cawi sak dawkvah, a ca catounnaw teh yawhawinae a coe awh.
27 Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
Yonnae cettakhai nateh, hawinae sak nateh, hete ram dawk pou awm haw.
28 Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni kângingnae hah a lungpataw. A tamikathoungnaw cettakhai boihoeh. Lungmawng lah pou ao sak.
29 De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
Tamikalan ni ram heh râw lah a coe vaiteh, a thung vah kho pou a sak awh han.
30 En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
Tamikalan e pahni ni lungangnae lawk a dei teh, a lai ni kângingnae hah a pâpho.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.
A Cathut e kâlawk teh a lungthin thung ao dawkvah, a cei toteh tâlaw mahoeh.
32 En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.
Tamikathout ni tamikalan a pawp teh, thei hanelah ouk a tawng.
33 Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.
Hatei, BAWIPA ni ahnie kut dawk tamikalan hah tâkhawng mahoeh. Lawkceng lah ao nakunghai yonpen lah awm mahoeh.
34 Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.
BAWIPA hah ring haw. A lamthung hah dawn haw. Hete ram coe hanelah, na tawmrasang han. Tamikathoutnaw koung raphoe lah ao e hah na hmu han.
35 Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.
Tamikathout hoi tamitongthoenaw teh, ung e thingkung patetlah, hluthlut a naw awh e hah ka hmu toe.
36 Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
Hatei, a due teh, khenhaw! ahni teh awm hoeh toe. Bokheiyah, ka tawng eiteh, hmu hane awm hoeh toe.
37 Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.
Kuepnae hah pouk nateh, lannae hah lueplueppouk haw. Bangkongtetpawiteh, hmâ lah a coe hane teh, lungmawngnae doeh.
38 Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.
Hatei, tamikayonnaw teh, koung raphoe lah awm vaiteh, tamikathoutnaw ni a coe hane haiyah, raphoenae hah doeh.
39 Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.
Tamikalan rungngangnae teh, BAWIPA koehoi doeh. Ahni teh runae tueng nah kânguenae im doeh.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.
BAWIPA ni kabawm vaiteh, a rungngang han. Ama a kâuep dawkvah, tamikathoutnaw thung hoi a rasa teh ouk a rungngang.
