Salme 36

1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener.

Til songmeisteren; av Herrens tenar David. Dei ord som syndi gjev den ugudlege inn, kjenner eg i mitt inste hjarta. Ingen ræddhug for Gud er det for hans augo.

2 Den ugudeliges Overtrædelser sige mig inden i mit Hjerte: Der er ikke Guds Frygt for hans Øjne.

For ein høler honom i augo ved å finna hans synd, ved å hata honom.

3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øjne, med Hensyn til, at hans Misgerning skulde blive fundet og hadet.

Ordi i hans munn er urett og svik; han hev halde upp å fara visleg åt, å gjera godt.

4 Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han har ladet af at handle viselig, at gøre godt.

Han tenkjer upp urett på sitt lægje; han stig ut på ein veg som ikkje er god; han styggjest ikkje frå det vonde.

5 Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.

Herre, til himmelen når di miskunn, din truskap upp til dei høge skyer.

6 Herre! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.

Di rettferd er som Guds fjellhøgder, dine domar er ei stort havdjup; menneskje og dyr frelser du, Herre!

7 Din Retfærdighed er som Gudsbjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

Kor dyrverdig er di miskunn, Gud! Og menneskjeborni flyr inn i skuggen av dine vengjer.

8 Gud! hvor dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.

Dei vert mette til fullnad av det feite i ditt hus, og av din yverflødande fagnad gjev du deim å drikka.

9 De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.

For hjå deg er livsens kjelda, i ditt ljos ser me ljos.

10 Thi hos dig er Livets Kilde; i dit Lys skulle vi se Lys.

Lat di miskunn vara lenge for deim som kjenner deg, og di rettferd for dei trurøkne i hjarta!

11 Lad din Miskundhed vare ved imod dem, som dig kende, og din Retfærdighed imod de oprigtige af Hjertet.

Lat ikkje ovmods fot koma yver meg, og hand av ugudlege ikkje jaga meg burt!

12 Lad den hovmodiges Fod ikke komme over mig og de ugudeliges Haand ikke bortstøde mig. Hist faldt de, som gjorde Uret; de bleve nedstødte og kunde ikke staa op.

Der fell dei som gjer urett; dei vert støytte ned og kann ikkje standa upp.