Salme 36
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener.
For the leader. Of the servant of the Lord, of David. Sin whispers within the heart of the wicked, who have no dread of God before their eyes.
2 Den ugudeliges Overtrædelser sige mig inden i mit Hjerte: Der er ikke Guds Frygt for hans Øjne.
It flatters them in their eyes that their sin will not be found out.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øjne, med Hensyn til, at hans Misgerning skulde blive fundet og hadet.
First, their speech becomes wicked and false, they give up acting wisely and well.
4 Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han har ladet af at handle viselig, at gøre godt.
Then they plot deliberate wrong, take their stand on the wicked way, without the least shrinking from evil.
5 Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.
Your love, O Lord, touches the heavens, your faithfulness reaches the clouds.
6 Herre! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.
Your justice is like the great mountains, your judgments are like the broad sea. Lord, you save people and animals.
7 Din Retfærdighed er som Gudsbjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
How precious your love, O God! All may seek shelter in the shadow of your wings.
8 Gud! hvor dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
They feast on the fat of your house, they drink of your brook of delights.
9 De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.
For with you is the fountain of life, in the light that is yours we see light.
10 Thi hos dig er Livets Kilde; i dit Lys skulle vi se Lys.
O continue your grace to the faithful, your love to the upright in heart.
11 Lad din Miskundhed vare ved imod dem, som dig kende, og din Retfærdighed imod de oprigtige af Hjertet.
Let no arrogant foot tread upon me, no wicked hand drive me to exile.
12 Lad den hovmodiges Fod ikke komme over mig og de ugudeliges Haand ikke bortstøde mig. Hist faldt de, som gjorde Uret; de bleve nedstødte og kunde ikke staa op.
There the workers of wrong lie prostrate, thrust down to rise up no more.
