< Salme 36 >
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener.
Kathutkung: Devit Tamikathoutnaw ni kâtapoenae dawk ka lungthung hoi ka tâcawt e teh, ahnimae mit dawk Cathut takinae banghai awm hoeh.
2 Den ugudeliges Overtrædelser sige mig inden i mit Hjerte: Der er ikke Guds Frygt for hans Øjne.
A payonnae hmawt hoeh, panuek hoeh telah, a mithmu vah amahoima tamikalan lah a kâsak awh.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øjne, med Hensyn til, at hans Misgerning skulde blive fundet og hadet.
A dei e lawk teh, thoenae hoi dumnae dueng doeh. Kahawi hno sak hane hoi lungang hane hah a pahnawt awh.
4 Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han har ladet af at handle viselig, at gøre godt.
A ikhun van hawihoehnae hah a pouk teh, kahawihoehe lamthung thama lahoi a dawn teh, yonnae hah panuet hoeh.
5 Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.
Oe BAWIPA na pahrennae teh kalvan ao teh, yuem na kamcunae ni tâmai koe a pha.
6 Herre! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.
Na lannae teh kalen e mon patetlah ao teh, na lawkcengnae teh ka dungpoung e tui patetlah ao. Oe BAWIPA, tami hoi saringnaw hah ouk na khetyawt.
7 Din Retfærdighed er som Gudsbjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
Oe Cathut, na lungpatawnae teh banghloimaw a sungren. Hatdawkvah, tami capanaw ni na tâhlip hah a kâuep awh.
8 Gud! hvor dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
Na imthung vah, kapap e hnokahawi hoi na boum sak teh, na konawmnae palangtui na nei sak.
9 De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.
Nang koe vah hringnae tuikhu teh ao. Na angnae dawkvah, angnae hah ka hmu awh.
10 Thi hos dig er Livets Kilde; i dit Lys skulle vi se Lys.
Oe, nang kapanueknaw koe, na lungpatawnae pou awm na seh, lungthin kalannaw koe na lannae kamnuek naseh,
11 Lad din Miskundhed vare ved imod dem, som dig kende, og din Retfærdighed imod de oprigtige af Hjertet.
Kâoupnae khok teh kai taranlahoi tho nahanh seh.
12 Lad den hovmodiges Fod ikke komme over mig og de ugudeliges Haand ikke bortstøde mig. Hist faldt de, som gjorde Uret; de bleve nedstødte og kunde ikke staa op.
Haw tueng vah, tamitongthoenaw koung a rawp awh toe. Tâkhawng lah ao awh teh, thaw awh mahoeh toe.