Salme 35

1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.

Oh Señor, sé de mi lado contra los que me juzgan; pelea con aquellos que hacen la guerra contra mí.

2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.

Toma tu escudo, y dame tu ayuda.

3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

Toma tu lanza y retén a mis atacantes; di a mi alma, yo soy tu salvación.

4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.

Dejen que sean vencidos y avergonzados quienes intentan tomar mi alma; deja que los que me hacen daño sean rechazados y confundidos.

5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.

Sean como el polvo del grano delante del viento; deja que el ángel del Señor los envíe en vuelo.

6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.

Dejen que su camino sea oscuro y peligroso y él ángel del Señor los persiga.

7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.

Porque sin causa me han preparado una red secretamente, para tomar mi alma.

8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.

¡Que la destrucción venga sobre ellos. caigan en su propia trampa! ¡Que caigan en desgracia!

9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.

Y mi alma se gozará en el Señor; se alegrará en su salvación.

10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.

Todos mis huesos dirán: Señor, ¿quién como tú? El salvador del pobre de las manos del más fuerte que el, del pobre y necesitado del que toma sus bienes?

11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.

Falsos testigos se levantaron: me hicieron preguntas sobre crímenes de los que no tenía conocimiento.

12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.

Ellos me devolvieron el mal por bien. perturbando mi alma.

13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.

Pero en cuanto a mí, cuando estaban enfermos, me puse la ropa áspera, de cilicio: ayunaba y estaba triste, y mi oración volvió a mi corazón.

14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.

Mi comportamiento fue como si hubiera sido mi amigo o mi hermano: estaba angustiado como alguien cuya madre está muerta.

15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.

Pero ellos se complacieron en mi aflicción, y se juntaron, sí, se juntaron contra mí gentes despreciables, y yo no lo entendía; me despedazaban sin descanso.

16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.

Como lisonjeros, escarnecedores y truhanes, crujieron contra mí sus dientes.

17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.

Señor, ¿cuánto tiempo estarás mirando? quita mi alma de su destrucción, mi vida de los leones.

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.

Te alabaré en la gran reunión; Te daré honor entre un pueblo numeroso.

19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.

No permitas que se alegren de mí los que sin causa son mis enemigos; no permitas que los que me aborrecen sin causa guiñen el ojo maliciosamente.

20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.

Porque no dicen palabras de paz; en su engaño hacen planes traicioneros contra los mansos.

21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.

Sus bocas se abrieron ampliamente contra mí, y dijeron: ¡Ajá, ajá, nuestros ojos lo han visto!

22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.

Has visto esto, oh Señor; no calles: Oh Señor, no te alejes de mí.

23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!

¡Despierta, oh Señor, muévete! Hazme justicia. mi Dios y mi Señor para defender mi causa.

24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,

Sé mi juez, oh Señor mi Dios, en tu justicia; no dejes que se alegren de mí.

25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟

¡No digan en sus corazones: lo tenemos! no digan: Acabamos con él.

26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.

Sean avergonzados y confundidos todos los que se complacen en mis aflicciones. y vengan a la nada; los que se enaltecen contra mí sean cubiertos de vergüenza.

27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.

Dejen que los que están de mi lado den gritos de alegría; que digan siempre: El Señor sea alabado, porque se complace en la paz de su siervo.

28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.

Y mi lengua hablará de tu justicia y de tu alabanza todo el día.