Salme 35

1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.

De David. Disputa, oh SEÑOR, con los que contra mí contienden; pelea con los que me combaten.

2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.

Echa mano al escudo y al pavés, y levántate en mi ayuda.

3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

Saca la lanza, cierra contra mis perseguidores; di a mi alma: Yo soy tu salud.

4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.

Sean avergonzados y confundidos los que buscan mi alma; vuelvan atrás, y sean avergonzados los que mi mal piensan.

5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.

Sean como el tamo delante del viento; y el ángel del SEÑOR los acose.

6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.

Sea su camino oscuridad y resbaladeros; y el ángel del SEÑOR el que los persiga.

7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.

Porque sin causa escondieron para mí el hoyo de su red; sin causa hicieron hoyo para mi alma.

8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.

Véngale el quebrantamiento sin que lo sepa, y su red que escondió lo prenda; con quebrantamiento caiga en ella.

9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.

Y gócese mi alma en el SEÑOR; y alégrese en su salud.

10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.

Todos mis huesos dirán: SEÑOR, ¿quién como tú, que libras al pobre del más fuerte que él, y al pobre y menesteroso del que le despoja?

11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.

Se levantaron testigos falsos; me demandaron lo que no sabía;

12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.

me devolvieron mal por bien, hasta volver solo a mi alma.

13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.

Mas yo, cuando ellos enfermaron, me vestí de cilicio; afligí con ayuno mi alma, y mi oración se revolvía en mi seno.

14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.

Como por mi compañero, como por mi hermano andaba; como el que trae luto por madre, enlutado me humillaba.

15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.

Pero ellos se alegraron en mi cojera, y se juntaron; se juntaron contra mí los verdugos, y yo no lo entendía; me despedazaban, y no cesaban;

16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.

con los lisonjeros escarnecedores truhanes, crujiendo sobre mí sus dientes.

17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.

Señor, ¿hasta cuándo verás esto? Res-taura mi alma de sus quebrantamientos, mi vida de los leones.

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.

Te confesaré en grande congregación; te alabaré entre numeroso pueblo.

19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.

No se alegren de mí mis enemigos sin por qué; ni los que me aborrecen sin causa guiñen el ojo.

20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.

Porque no hablan paz; y contra los mansos de la tierra piensan palabras engañosas.

21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.

Y ensancharon sobre mí su boca; dijeron: ¡Ea, ea, nuestros ojos lo han visto!

22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.

Tú lo has visto, oh SEÑOR; no calles: Señor, de mí no te alejes.

23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!

Recuerda y despierta para mi juicio, para mi causa, Dios mío y Señor mío.

24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,

Júzgame conforme a tu justicia, SEÑOR Dios mío; y no se alegren de mí.

25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟

No digan en su corazón: ¡Ea, nuestro deseo es cumplido! No digan: ¡Lo hemos devorado!

26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.

Sean avergonzados y confundidos a una los que de mi mal se alegran; vístanse de vergüenza y de confusión los que se engrandecen contra mí.

27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.

Canten y alégrense los que están a favor de mi justa causa, y digan siempre: Sea ensalzado el SEÑOR, que ama la paz de su siervo.

28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.

Y mi lengua hablará de tu justicia; todo el día de tu loor.