Salme 35

1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.

De David. Disputa mi causa, oh Yahvé, contra mis contendores; combate Tú a los que me combaten.

2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.

Echa mano al escudo y al broquel, y levántate en mi socorro.

3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

Empuña la lanza, y cierra contra mis perseguidores. Dile a mi alma: “Tu salvación soy Yo.”

4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.

Queden confusos y avergonzados los que buscan mi vida. Vuelvan atrás, cubiertos de oprobio los que maquinan mi perdición.

5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.

Sean como la paja ante el viento, acosados por el Ángel de Yahvé.

6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.

Sea su camino obscuro y resbaloso, cuando el Ángel de Yahvé los persiga.

7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.

Porque sin causa me tendieron su red; y sin causa cavaron una fosa para mi vida.

8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.

Venga sobre ellos la muerte inesperada, y préndalos la red que para mí escondieron; caigan en la fosa que ellos mismos cavaron.

9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.

Y mi alma se regocijará en Yahvé, y se alegrará de su auxilio.

10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.

Todos mis huesos dirán: ¿Quién como Tú, Yahvé, que libras del prepotente al desvalido, y al pobre y afligido de la mano del que lo despoja?

11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.

Se levantaron testigos de iniquidad; me pedían cuentas de cosas que yo ni conocía.

12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.

Por el bien me devolvían mal, para desolación de mi alma.

13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.

En tanto que yo, cuando ellos enfermaban, vestía de cilicio, me maceraba con el ayuno, y mis plegarias me golpeaban el seno.

14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.

Me portaba como con un amigo, como con un hermano; me encorvaba triste, como quien llora a una madre.

15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.

Ellos, en cambio, se alegraron en mi adversidad, y se juntaron; coligados contra mí me hirieron de improviso, me laceraron sin tregua.

16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.

Entre impíos burladores de torta redonda, rechinaron contra mí sus dientes.

17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.

¿Hasta cuándo. Señor, lo estarás viendo? libra de sus maldades mi vida, de los leones a mi único bien.

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.

Te daré gracias en la gran asamblea, te alabare ante un pueblo numeroso.

19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.

No se alegren a costa mía mis injustos enemigos; no se hagan guiños de ojo los que sin causa me odian,

20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.

porque ni siquiera hablan de paz, y planean traidoramente fraudes contra los pacíficos de la tierra.

21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.

Ensanchan contra mí sus bocas y dicen: “aja, aja; lo hemos visto con nuestros propios ojos”.

22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.

Tú, Yahvé, sí que lo has visto; no calles, Señor, no quieras estar lejos de mí.

23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!

Despierta y vela por mi defensa, por mi causa, Dios mío y Señor mío.

24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,

Júzgame Tú según tu justicia, Yahvé, Dios mío, que no se alegren a mi costa;

25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟

que no piensen en su corazón: “Hemos salido con nuestro deseo”; no digan: “Lo hemos devorado.”

26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.

Confundidos sean y abochornados a una los que se gozan en mi mal. Sean cubiertos de vergüenza e ignominia los que se ensoberbecen contra mí.

27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.

Alégrense y gócense los que comparten mi causa, y digan siempre: “Grande es Yahvé que se deleita en la paz de su siervo.”

28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.

Y mi lengua proclamará tu justicia; y tu alabanza perpetuamente.