< Salme 35 >
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
Суди, Господи, обидящыя мя, побори борющыя мя.
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Приими оружие и щит и востани в помощь мою:
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
изсуни мечь и заключи сопротив гонящих мя: рцы души моей: спасение твое есмь Аз.
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Да постыдятся и посрамятся ищущии душу мою, да возвратятся вспять и постыдятся мыслящии ми злая.
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Да будут яко прах пред лицем ветра, и Ангел Господень оскорбляя их:
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
да будет путь их тма и ползок, и Ангел Господень погоняяй их:
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
яко туне скрыша ми пагубу сети своея, всуе поносиша души моей.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Да приидет ему сеть, юже не весть, и ловитва, юже скры, да обымет и, и в сеть да впадет в ню.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
Душа же моя возрадуется о Господе, возвеселится о спасении Его.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
Вся кости моя рекут: Господи, Господи, кто подобен Тебе? Избавляяй нища из руки крепльших его, и нища, и убога от расхищающих его.
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
Воставше на мя свидетеле неправеднии, яже не ведях, вопрошаху мя.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
Воздаша ми лукавая воз благая, и безчадие души моей.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
Аз же, внегда они стужаху ми, облачахся во вретище и смирях постом душу мою, и молитва моя в недро мое возвратится.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
Яко ближнему, яко брату нашему, тако угождах: яко плачя и сетуя, тако смиряхся.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
И на мя возвеселишася и собрашася: собрашася на мя раны, и не познах: разделишася, и не умилишася.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Искусиша мя, подражниша мя подражнением, поскрежеташа на мя зубы своими.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
Господи, когда узриши? Устрой душу мою от злодейства их, от лев единородную мою.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
Исповемся Тебе в церкви мнозе, в людех тяжцех восхвалю Тя.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Да не возрадуются о мне враждующии ми неправедно, ненавидящии мя туне и помизающии очима:
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
яко мне убо мирная глаголаху, и на гнев лести помышляху.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Разшириша на мя уста своя, реша: благоже, благоже, видеша очи наши.
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Видел еси, Господи, да не премолчиши: Господи, не отступи от мене.
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Востани, Господи, и вонми суду моему, Боже мой и Господи мой, на прю мою.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Суди ми, Господи, по правде Твоей, Господи Боже мой, и да не возрадуются о мне.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
Да не рекут в сердцах своих: благоже, благоже души нашей: ниже да рекут: пожрохом его.
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Да постыдятся и посрамятся вкупе радующиися злом моим: да облекутся в студ и срам велеречующии на мя.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Да возрадуются и возвеселятся хотящии правды моея: и да рекут выну, да возвеличится Господь, хотящии мира рабу Его.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
И язык мой поучится правде Твоей, весь день хвале Твоей.