Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
Psalmus David. Iudica Domine nocentes me, expugna impugnantes me.
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Apprehende arma et scutum: et exurge in adiutorium mihi.
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Effunde frameam, et conclude adversus eos, qui persequuntur me: dic animae meae: Salus tua ego sum.
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Confundantur et revereantur, quaerentes animam meam. Avertantur retrorsum, et confundantur cogitantes mihi mala.
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Fiant tamquam pulvis ante faciem venti: et angelus Domini coarctans eos.
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Fiat via illorum tenebrae et lubricum: et angelus Domini persequens eos.
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
Quoniam gratis absconderunt mihi interitum laquei sui: supervacue exprobraverunt animam meam.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Veniat illi laqueus, quem ignorat: et captio, quam abscondit, apprehendat eum: et in laqueum cadat in ipsum.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
Anima autem mea exultabit in Domino: et delectabitur super salutari suo.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
Omnia ossa mea dicent: Domine, quis similis tibi? Eripiens inopem de manu fortiorum eius: egenum et pauperem a diripientibus eum.
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
Surgentes testes iniqui, quae ignorabam interrogabant me.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
Retribuebant mihi mala pro bonis: sterilitatem animae meae.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
Ego autem cum mihi molesti essent, induebar cilicio. Humiliabam in ieiunio animam meam: et oratio mea in sinu meo convertetur.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
Quasi proximum, et quasi fratrem nostrum, sic complacebam: quasi lugens et contristatus sic humiliabar.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
Et adversum me laetati sunt, et convenerunt: congregata sunt super me flagella, et ignoravi.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Dissipati sunt, nec compuncti, tentaverunt me, subsannaverunt me subsannatione: frenduerunt super me dentibus suis.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
Domine quando respicies? restitue animam meam a malignitate eorum, a leonibus unicam meam.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
Confitebor tibi in ecclesia magna, in populo gravi laudabo te.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Non supergaudeant mihi qui adversantur mihi inique: qui oderunt me gratis et annuunt oculis.
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
Quoniam mihi quidem pacifice loquebantur: et in iracundia terrae loquentes, dolos cogitabant.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Et dilataverunt super me os suum: dixerunt: Euge, euge, viderunt oculi nostri.
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Vidisti Domine, ne sileas: Domine ne discedas a me.
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Exurge et intende iudicio meo: Deus meus, et Dominus meus in causam meam.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Iudica me secundum iustitiam tuam Domine Deus meus, et non supergaudeant mihi.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
Non dicant in cordibus suis: Euge, euge, animae nostrae: nec dicant: Devorabimus eum.
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Erubescant et revereantur simul, qui gratulantur malis meis. Induantur confusione et reverentia qui maligna loquuntur super me.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Exultent et laetentur qui volunt iustitiam meam: et dicant semper: Magnificetur Dominus, qui volunt pacem servi eius.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
Et lingua mea meditabitur iustitiam tuam, tota die laudem tuam.
