Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
Ipsi David. Judica, Domine, nocentes me; expugna impugnantes me.
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Apprehende arma et scutum, et exsurge in adjutorium mihi.
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Effunde frameam, et conclude adversus eos qui persequuntur me; dic animæ meæ: Salus tua ego sum.
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Confundantur et revereantur quærentes animam meam; avertantur retrorsum et confundantur cogitantes mihi mala.
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Fiant tamquam pulvis ante faciem venti, et angelus Domini coarctans eos.
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Fiat via illorum tenebræ et lubricum, et angelus Domini persequens eos.
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
Quoniam gratis absconderunt mihi interitum laquei sui; supervacue exprobraverunt animam meam.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Veniat illi laqueus quem ignorat, et captio quam abscondit apprehendat eum, et in laqueum cadat in ipsum.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
Anima autem mea exsultabit in Domino, et delectabitur super salutari suo.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
Omnia ossa mea dicent: Domine, quis similis tibi? eripiens inopem de manu fortiorum ejus; egenum et pauperem a diripientibus eum.
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
Surgentes testes iniqui, quæ ignorabam interrogabant me.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
Retribuebant mihi mala pro bonis, sterilitatem animæ meæ.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
Ego autem, cum mihi molesti essent, induebar cilicio; humiliabam in jejunio animam meam, et oratio mea in sinu meo convertetur.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
Quasi proximum et quasi fratrem nostrum sic complacebam; quasi lugens et contristatus sic humiliabar.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
Et adversum me lætati sunt, et convenerunt; congregata sunt super me flagella, et ignoravi.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Dissipati sunt, nec compuncti; tentaverunt me, subsannaverunt me subsannatione; frenduerunt super me dentibus suis.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
Domine, quando respicies? Restitue animam meam a malignitate eorum; a leonibus unicam meam.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
Confitebor tibi in ecclesia magna; in populo gravi laudabo te.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Non supergaudeant mihi qui adversantur mihi inique, qui oderunt me gratis, et annuunt oculis.
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
Quoniam mihi quidem pacifice loquebantur; et in iracundia terræ loquentes, dolos cogitabant.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Et dilataverunt super me os suum; dixerunt: Euge, euge! viderunt oculi nostri.
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Vidisti, Domine: ne sileas; Domine, ne discedas a me.
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Exsurge et intende judicio meo, Deus meus; et Dominus meus, in causam meam.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Judica me secundum justitiam tuam, Domine Deus meus, et non supergaudeant mihi.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
Non dicant in cordibus suis: Euge, euge, animæ nostræ; nec dicant: Devoravimus eum.
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Erubescant et revereantur simul qui gratulantur malis meis; induantur confusione et reverentia qui magna loquuntur super me.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Exsultent et lætentur qui volunt justitiam meam; et dicant semper: Magnificetur Dominus, qui volunt pacem servi ejus.
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
Et lingua mea meditabitur justitiam tuam; tota die laudem tuam.
