Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
[Psalm lal David] LEUM GOD, lainulos su lainyu, Ac mweunelos su mweun lainyu!
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Srukak mwe loeyuk ac mwe loang lom Ac fahsru moliyula.
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Srukak osra ac tula in mweun nutum Ac lainulos su ukweyu. Wulema nu sik lah kom ac moliyula.
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Lela tuh elos su suk in uniyu Elos in kutangyukla ac akmwekinyeyuk! Lela tuh elos su kinauk pwapa koluk in lainyu Elos in folokinyukla ac akfohsyeyukyak!
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Lela tuh elos in oana loa su eng uh okla Ke lipufan lun LEUM GOD ukwalos.
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Lela tuh inkanek lalos in lohsr ac musresre Ke lipufan lun LEUM GOD srunglulosi!
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
Elos filiya mwe kwasrip in sruokyu ke wanginna sripa, Ac elos pukanak luf loal tuh in sruokyu.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Tusruktu kunausten ac fah sruokolosi meet liki elos etu; Elos ac fah sremla in kwasrip lalos sifacna Ac putatyang nu in kunausten.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
Na nga ac fah engan ke sripen LEUM GOD; Nga ac fah engan mweyen El moliyula.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
Ke insiuk nufon nga ac fah fahk nu sin LEUM GOD, “Wangin sie oana kom. Kom loangulosla su munas, liki elos su ku, Ac mwet sukasrup, liki poun mwet funmwet.”
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
Mwet koluk elos orek loh lainyu Ac akkolukyeyu ke ma koluk su wangin etu luk kac.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
Elos folokin nu sik ma koluk ke ma wo, Ac forteya nunak luk.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
A ke elos mas, nga nuknukyang ke nuknuk in asor; Nga lafwekinyu sifacna ac tia eis mwe mongo; Nga kui nwe ten ke nga pre,
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
Oana ngan pre ke sie mwet kawuk luk, ku sie tamulel wiuk. Nga fahsr kui ke asor luk, Oana mwet se su asor ke nina kial sifacna.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
A ke nga muta in ongoiya, elos nukewa engan Ac fahsreni in aksruksrukyeyu; Mwetsac elos puokyu Ac sringilyu.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Elos sracsralik nu sik ke kasrkusrak, Oana sie mwet funmwet el aksruksruki sie mwet sukapas.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
Leum, putaka kom ac suiyuwi ac tia kasreyu? Karinginyu liki mwet su orek lokoalok nu sik; Moliyula liki lion inge!
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
Na nga fah fahk kulo nu sum in walil lun mwet lom; Nga ac fah kaksakin kom ye mutalos nukewa.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Nikmet lela mwet lokoalok luk, su kikiap, In engankin munas luk. Nikmet lela elos su srungayu ke wangin sripa In pwarkin asor luk.
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
Tuh elos tia kaskas in kulang; A elos kinauk kain in kikiap nukewa ke mwet su lungse suk misla.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Elos akkolukyeyu ac fahk, “Kut liye na ma kom oru!”
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Tusruktu, LEUM GOD, kom liye na ma inge. Nikmet misla, Leum; Nik kom loesla likiyu.
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Mukuiyak, O Leum God, ac kasreyu; Tuyak, Leum God luk, ac oru tuh nununku suwohs in wiyu.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
LEUM GOD, kom suwoswos, ke ma inge akkalemye lah wangin mwetik; Nikmet lela tuh mwet lokoalok luk elos in aksruksrukyeyu.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
Nikmet lela elos in fahk insialos mu, “Kut kunausulla! Sun na pwaye lungse lasr!”
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Finsrak tuh elos nukewa su engankin keok luk In arulana kutangyukla ac akfohsyeyukyak; Lela tuh elos su fahk mu elos wo likiyu In akmwekinyeyuk ac akpusiselyeyuk.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Lela tuh elos su wiyu lac, In sasa ke engan ac fahk, “LEUM GOD El fulatlana! El insewowo ke kutangla lun mwet kulansap lal.”
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
Na nga ac fah fahkak ke suwoswos lom, Ac nga ac fah kaksakin kom len nufon.
