Salme 35

1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.

Ra Anumzamoka nagri'ma mago zamarimpama hunontaza vahera mago krimpa hunozmantenka, ha'ma renantaza vahera ha'rezmanto.

2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.

Ha' kukenaka'a nehunka, hankoka'a erinka enka eme naza huo.

3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

Navaririzama neaza vahera keveka'ane, karugru keveka'ane erisga hunka nezmahegena, kagu'vazigahue hunkama nehana nanekeka'agura antahineno.

4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.

Nahenaku'ma nenavaririza vahe'mokizmia zamatrege'za zamagazegu hiho. Nazeri haviza hunaku'ma antahintahima nehaza vahera zamazeri haviza huge'za zamagazegu hiho.

5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.

Ra Anumzamoka witi hona'ama hiaza hunka huharafu huzmatrege'za zahomo'ma hiaza hu'za Kagri ankero vahe'mo'za zamaretufe zamatreno.

6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.

Kama vanaza kana eri hanintiri nehunka, eri krarintege'za Ra Anumzamoka ankeromo'a zamarotago huno vino.

7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.

Nagra zamagrira zamazeri havizana osu'noanagi, zamagra karifu anaginte nante'naze. Nagra mago zana osu'noanagi zamagra nagri nazerinaku keri kafinte'naze.

8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.

E'ina hu'negu atregeno zamazeri havizama huzamo'a antri hanazaza huno zamavatera ne-ena, nagri'ma nazerisie hu'zama anaginte'naza krifumo'a zamazerino. Nagri kerima kafinte'nazafi, zamagra'a tamiho.

9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.

E'ina'ma hanage'na Ra Anumzamokagura tusi musenkase nehu'na, kagi'a erisaga hugahue, na'ankure Kagra naguranevazine.

10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.

Ra Anumzamoka ana maka nagu'areti hu'na kagia erisga hugahue. Ra Anumzamoka magore huno Kagrikna anumzana omani'ne. Hagi zamagra'ama zamaza huga osu vahe'mofo zantamine, zmunte omne vahe'mofo zantaminema musufama neseza zamazeri havizama nehazana iza zamaza hugahie.

11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.

Kezmifinti'ma vahe'ma zamazeri havizama hu vahe'mo'za, havige hu'za keaga hunenantaze. Nagra osu'noa hazenkegura kagra hazenke hu'nane hu'za havigea hunenantaze.

12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.

Knare navu'nava'ma huzmantoa zantera, havi zamavuzmava zanu nona hunentaze. E'ina'ma haza zamo higeno, nagu'amo'a tusi kna nehie.

13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.

Hianagi krima erizage'na nasunku hunezmante'na, atafa kukena hu'na manine'na kavera a'o hu'na ana nagamofona zamazama hananegura nunamuna hunezmantoanagi, ana nunamuni'arera nona nosane.

14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.

Nagra nagaku'ma hiaza hu'na zavira atenezmante'na, nenreranku'ma hiaza hu'na nasunkura hu'na zavira atenezmantoe.

15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.

Hianagi nagrama tanafa'ma hu'na mase'zama huge'za, muse nehu'za eme naregagi'naze. Hagi antahina ke'na osu'noa vahe'mo'za hara eme renenante'za huhaviza hunante vava nehaze.

16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.

Kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama nehazaza hu'za zamagra kiza zokagoke hunenante'za zamavera aninkreki hu'naze.

17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.

Ra Anumzamoka hago zazate mago zana huonante natranke'za amanara hu'za neaze. Hanki hankavematiza ha'ma hunentazana naguvazio. Laionimo'ma hiaza hu'za nahe'zama nehaza vahepintira nagu'vazio.

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.

Ana'ma hananke'na rama'a mono kevuma atruma hanafina kagia ahentesga nehu'na, susu hunegante'na tusi'a vahekrerfama atruma hanafina nagra zagamera hu'na kagia erisga hugahue.

19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.

Hagi atregeno ha' vahe'nimo'za nagri'ma nazeri havizama nehaza zankura musena osiho. Ana nehunka zamatrege'za zamavaresrama hunenante'za amnezampima knama nenamiza vahe'mo'za rezavumira nehu'za nagi'zana oreho.

20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.

Zamagra zamarimpa fruma hu'za vahe'enema manisaza zankura keaga nosazanki, knare hu'zama zamagra'a erizante'ma vanoma nehaza vahe'ma zamahesaza keaga retro nehaze.

21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.

Zamagra zamagira reaka hu'za amanage hu'za havigea hunentaze, kagriku'ma tavuma anteta haketa vanoma nehunazana, meni tagri tavumo'a kageno eri fore hie.

22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.

Ra Anumzamoka kagra ama ana zana kenka antahinka hu'nananki, kea osura omanio. Ra Anumzanimoka Kagra natrenka afetera akohenka uomanio.

23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!

Ra Anumzanimoka otio! Otinka nahorakenka hara huo. Kagra Ra Anumzana nagri Anumza mani'nananki nagri kaziga antenka naguravazio.

24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,

Ra Anumzana nagri Anumzamoka nagra mago hazenkea osu'noanki, huama hunka zamasmio, na'ankure kagra fatgo hunka refko nehana ne' mani'nane. Hagi zamatrege'za hazenkefima unefrenuge'za ha' vahe'nimo'za nagi'zana oreho.

25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟

Zamatrege'za zamagu'afina hu'za agrikuma nehuna nera hago azeri haviza hu'ne hu'za osiho.

26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.

Hazenkefima mani'noge'zama musema nehu'za nagizama neraza vahera zamazeri haviza huge'za zamagazegu hiho. Zamavufga rama nehaza vahera zamazeri haviza huge'za, zamagazegu nehu'za zamagi omne vahe maniho.

27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.

Hianagi nagri'ma nahomanekaza vahera museza ante vitezmantege'za muse nehuza amanage hiho, Ra Anumzana agra marerisa Anumza mani'neankino eri'za vahe'amofona muse hunenteno asomura hunteno arimpa frua nemie hu'za hiho.

28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.

Ana'ma hananke'na fatgo kavukvazana huama nehu'na, maka kna zagamera hu'na kagi'a ahentesga hugahue.