Salme 35
1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
Psaume de David. Éternel, défends-moi contre mes adversaires; combats ceux qui me combattent!
2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
Prends l'écu et le bouclier, et lève-toi pour me secourir!
3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Saisis la lance, barre le passage à ceux qui me poursuivent; dis à mon âme: Je suis ton salut.
4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
Qu'ils soient honteux et confus, ceux qui en veulent à ma vie; qu'ils reculent et qu'ils rougissent, ceux qui méditent mon malheur!
5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
Qu'ils soient comme la paille livrée au vent, et que l'ange de l'Éternel les chasse!
6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
Que leur chemin soit ténébreux et glissant, et que l'ange de l'Éternel les poursuive!
7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
Car sans cause ils m'ont tendu leur filet sur une fosse; sans cause ils l'ont creusée pour m'ôter la vie.
8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
Qu'une ruine imprévue l'atteigne! Qu'il soit pris au filet qu'il a caché! Qu'il y tombe et qu'il périsse!
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
Et mon âme s'égaiera en l'Éternel, et se réjouira de sa délivrance.
10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
Tous mes os diront: Éternel, qui est semblable à toi, qui délivres l'affligé de celui qui est plus fort que lui, l'affligé et le pauvre de celui qui le dépouille?
11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
De faux témoins se lèvent; ils me demandent des choses dont je ne sais rien.
12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
Ils me rendent le mal pour le bien; mon âme est dans l'abandon.
13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
Mais moi, quand ils étaient malades, je me couvrais d'un sac, j'affligeais mon âme par le jeûne, et ma prière revenait sur mon sein.
14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
Je marchais lentement comme pour le deuil d'un ami, d'un frère; j'allais courbé tristement comme au deuil d'une mère.
15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
Mais quand j'ai chancelé, ils se sont rassemblés joyeux; ils se sont rassemblés, me frappant à mon insu, me déchirant sans cesse.
16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
Avec des impies, des bouffons de table, ils grincent les dents contre moi.
17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
Seigneur, jusques à quand le verras-tu? Délivre mon âme de leurs violences; arrache au lion mon unique bien!
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
Je te célébrerai dans la grande assemblée; je te louerai au milieu d'un peuple nombreux.
19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
Que mes injustes ennemis ne se réjouissent point à mon sujet; que ceux qui me haïssent sans cause ne clignent pas l'œil!
20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
Car ils ne parlent point de paix, mais ils méditent des tromperies contre les gens paisibles du pays.
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
Ils ont ouvert contre moi leur bouche, disant: Ah! ah! notre œil a vu!
22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
Tu l'as vu, Éternel; ne te tais point!
23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
Seigneur, ne sois pas loin de moi! Réveille-toi, lève-toi pour me faire droit, mon Dieu, mon Seigneur, pour défendre ma cause!
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
Juge-moi selon ta justice, Éternel mon Dieu, et qu'ils ne se réjouissent point de moi!
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: “Ha, ha! det var vor Lyst!” Lad dem ikke sige: “Vi have opslugt ham!”
Qu'ils ne disent pas en leur cœur: Ah! notre âme est contente! Qu'ils ne disent pas: Nous l'avons englouti!
26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
Qu'ils soient honteux et confus, tous ceux qui se réjouissent de mon mal! Qu'ils soient revêtus de honte et de confusion, ceux qui s'élèvent fièrement contre moi!
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
Que ceux qui prennent plaisir à ma justice chantent et se réjouissent! Et que sans cesse ils disent: Magnifié soit l'Éternel, qui se plaît à la prospérité de son serviteur!
28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
Alors ma langue racontera ta justice, et tous les jours elle dira tes louanges.
